Sport16. august 2023

Kamil Grabara efter sejr i heksekedel: – De kastede pølser på mig

FC København-stjernen var afgørende, da FC København slog Sparta Prag ud af Champions League-kvalifikationen. Han har dog næppe fået nye venner i Sparta Prag-lejren
FC København-målmanden kom hjem med en sejr – måske også med en pølse.
FC København-målmanden kom hjem med en sejr – måske også med en pølse.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kæmpe FCK-kamp druknet i tekniske problemer: Satsede på tusindvis af nye kunder

Det blev et drama uden lige, da FC København efter straffesparkkonkurrence ekspederede tjekkiske Sparta Prag ud af Champions League-kvalifikationen.

I straffesparkkonkurrencen blev målmand Kamil Grabara en af de store helte, da han to gange forhindrede modstanderens skytter at score. Det kastede naturligvis stor jubel af sig hos mange fremmødte FCK-fans, men på de resterende dele af stadion var de ikke helt tilfreds med FCK-målmanden.

Det fortæller han efter kampen ifølge Bold.dk.

– Jeg blev haglet til med 1000 lightere, pølser og andre ting undervejs i kampen, så jeg følte, at jeg havde al mulig ret til at juble foran dem.

24-årige Grabara kan nu glæde sig over, at holdet med sejren sikrede sig deltagelse i et europæisk gruppespil.

Holdet møder polske Rakow i sidste kvalifikationsrunde til Champions League. Skulle det blive til et samlet nederlag, vil de danske mestre træde ind i Europa League-gruppespillet.

Sponsoreret indhold