Sport15. august 2023 (opd. 15. august 2023)

Kæmpe FCK-kamp druknet i tekniske problemer: Satsede på tusindvis af nye kunder

Ekstra Bladet har tirsdag problemer med sit login - det betyder, at flere kan se den højt profilerede kamp mellem Sparta Prag og FC København helt gratis
Det er kampen her, som nogle gratister i aften har fået adgang til at se på Ekstra Bladets hjemmeside. Det var bestemt ikke meningen, da den dyre kamp skulle have skaffet avisen nogle nye abonnenter.
Det er kampen her, som nogle gratister i aften har fået adgang til at se på Ekstra Bladets hjemmeside. Det var bestemt ikke meningen, da den dyre kamp skulle have skaffet avisen nogle nye abonnenter.
 Foto: Katerina Sulova/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: FCK vinder gyser-kamp

Det skulle have givet Ekstra Bladet tusindvis af nye abonnenter i aften.

Men der er tilsyneladende koks i teknikken, hvor kampen mellem Sparta Prag og FC København var lokkemaden til at tegne et abonnement hos tabloidavisen.

Imidlertid kunne flere læsere for kort tid siden fortælle, at de er kommet helt gratis ind.

Og den er god nok.

Adskillige er blevet lukket ind uden at betale, fordi tabloidmediet ser ud til at have problemer med teknikken.

Det sker angiveligt, fordi loginsystemet heller ikke virker for dem, der faktisk har betalt. Og for at sikre de kan se noget, er systemet flere gange midlertidigt blevet slået fra.

Ifølge Ekstra Bladets adm. chefredaktør, Anders Borup, har avisen betalt en meget høj, men hemmelig pris for at kunne bringe kampen, som flere altså nu ser gratis.

Og han bekræfter på det sociale medie X, at der faktisk er problemer:

"Vi beklager meget. Vi har problemer med vores login-system."

"Der bliver arbejdet på højtryk for at løse det," skrev han tidligere på aftenen.

Sponsoreret indhold