Sport7 timer siden

Julian Alvarez skal være far: – Ny signing på vej

Det er første gang, at den argentinske fodboldstjerne skal være far
I den hjemlige liga og i Champions League er sæsonen ikke gået som håbet for Julian Alvarez og Atletico Madrid. Men nu har stjerneangriberen lidt at glæde sig over i privaten.
I den hjemlige liga og i Champions League er sæsonen ikke gået som håbet for Julian Alvarez og Atletico Madrid. Men nu har stjerneangriberen lidt at glæde sig over i privaten.
 Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kun 32 år: Nu stopper dansk stjerne karrieren

I øjeblikket har Julian Alvarez stadig travlt med sæsonen, da Atletico Madrid i disse uger deltager i VM for klubhold.

Sæsonen kan dog slutte mandag aften, hvis de ikke formår at slå brasilianske Botafogo.

Men måske er den 25-årige angriber også fint tilfreds med, at han snart kan holde lidt sommerferie.

For derhjemme venter kæresten Maria Emilia Ferrero, og hun er gravid.

Det afslører parret på Instagram.

- Officielt billede af den nye startopstilling. Far, mor, Tarzan… og den nye signing på vej. Vi er så glade!

- Vi venter på dig med al kærlighed i verden, skriver de på Instagram.

Tarzan er parrets hund, som også poserer på billedet, hvor Julian Alvarez og Maria Emilia Ferrero viser scanningsbilledet og den positive graviditetstest frem.

Julian Alvarez blev en endnu større national helt i Argentina, da han spillede en stor rolle i Argentinas VM-triumf i 2022.

Triumfen fik dog for en stund en negativ betydning for Maria Emilia Ferrero, da der blev sat gang i en underskriftindsamling, som havde et mål om at få Alvarez til at slå op med hende.

Årsagen var en video af Maria Emilia Ferrero og nogle Alvarez-fans, som blev lagt op på Instagram 1. juledag 2022.

Men som bekendt valgte Julian Alvarez – selvfølgelig – ikke at lytte til indsamlingen, og nu kan parret glæde sig over, at de snart skal være forældre.

Sponsoreret indhold