Sport19. juli 2022

Jonas Vingegaard deler bedårende foto med datteren Frida: Så kører bussen!

Danskeren i den gule trøje har tilbragt Tourens hviledag med sin familie
Jonas Vingegaard
Her er Tour-darlingen fotograferet sidste sommer, hvor han blev modtaget ved Skive Rådhus.
 Foto: Claus Fisker

Jonas Vingegaard, 25, lå bestemt ikke på den lade side, da Tour de France mandag holdt hviledag.

For de fleste småbørnsforældre kender nok alt til, at der bestemt ikke er plads til hviledag, når man har en lille datter på knap to år, hvilket den gulklædte dansker har sammen med kæresten Trine Marie Hansen.

Med sine 150.000 følgere på Instagram deler Vingegaard et bedårende foto, hvor han viser, hvad hviledagen blev bedrevet med.

Her sidder Team Jumbo-Visma-rytteren med datteren Frida på skødet i førersædet i en bus. Datteren har et begejstret ansigtsudtryk og en Jumbo-Visma-kasket på hovedet.

– Perfekt hviledag og er nu klar til at ramme vejene i dag med Tour de France med de bedste Team Jumbo-Visma, skriver cykeldarlingen til fotoet, som han netop har delt på Instagram.

Det vælter allerede ind med likes om kommentarer, og det går især igen i kommentarfeltet, at Vingegaard meget gerne må kæmpe for at beholde sin gule trøje.

Sponsoreret indhold