SportI går

James Haskell og Chloe Madeley blev skilt i 2023: Nu afslører han årsagen

I 2023 fortalte den tidligere rugbystjerne, at han og ekskonen ikke ville udtale sig offentligt om skilsmisse. Det har han nu alligevel gjort
I 2018 var James Haskell og Chloe Madeley med til Meghan Markle og prins Harrys bryllup i Windsor, England. Fem år efter blev Haskell og Madeley skilt, og nu afslører den tidligere rugbystjerne endelig årsagen til bruddet.
I 2018 var James Haskell og Chloe Madeley med til Meghan Markle og prins Harrys bryllup i Windsor, England. Fem år efter blev Haskell og Madeley skilt, og nu afslører den tidligere rugbystjerne endelig årsagen til bruddet.
 Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Stjerne i sorg: Har mistet sin hund

Efter fem år som mand og kone meldte James Haskell, 40, og Chloe Madeley, 37, ud i oktober 2023, at de havde valgt at lade sig skille.

Faktisk havde bruddet fundet sted måneden før, men i et forsøg på at holde det lidt hemmeligt, da deres tv-program blev sendt i samme periode, fortalte de ikke om det før slutningen af oktober.

Dengang fortalte de, at de ikke ville udtale sig offentligt om skilsmissen.

Men det laver James Haskell nu om på.

I et interview med Daily Mail sætter han nemlig ord på skilsmissen.

Den tidligere rugbystjerne afslører, at han var skylden i, at ægteskabet ikke kunne holde i længden.

Helt præcist var det Haskells kærlighed for alkohol, som var problemet.

- Hvis jeg havde brugt mere tid på mit ægteskab, end jeg brugte på Guinness, så ville jeg ikke være skilt nu. Det er en af de ting i livet, hvor tingene ikke endte med at fungere, men jeg har så meget kærlighed for min datter og Chloe.

Og forholdet til netop ekskonen virker også til at være godt den dag i dag.

- Hvad vi alle glemmer er, at når du har børn og ægteskabet slutter, så bør alt handle om børnene. Chloe og jeg er fantastiske til at samarbejde. Vores prioritet er altid Bodhi.

Siden James Haskell stoppede rugbykarrieren, hvor han nåede at spille et hav af landskampe, har han blandt andet gjort sig som MMA-kæmper og realitydeltager.

Haskell har deltaget i blandt andet den britiske version af ”Divaer i junglen”.

Efter skilsmissen har han da også datet flere kvinder.

Senest ”Big Brother”-stjernen Sara McLean, som han dog brød med i marts – bare to dage efter, at de fortalte om deres forhold offentligt.

Sponsoreret indhold