Jakob Michelsen sviner træner til efter sejr: – Fuck af!

LÆS OGSÅ: VM-helt fik forfærdelig besked efter finale: Har mistet sin far
Bølgerne kan gå højt under en fodboldkamp. Både på banen, på tilskuerpladserne og på sidelinjen.
Det kan de så også efter kampen, når de involverede parter stiller op foran pressen.
Det var også tilfældet, da den danske fodboldtræner Jakob Michelsen gav interview efter søndagens opgør mod Rosenborg i den bedste norske række.
Her havde den danske HamKam-træner ikke ligefrem pæne ord tilovers for Rosenborg-træneren Svein Maalen, da de to stødte ind i hinanden i forbindelse med et interview med norsk TV 2.
– Fuck af!, sagde Michelsen, da han med sine børn på armene går forbi modstandertræneren.
Ifølge den norske tv-station har Michelsen forklaret, at Svein Maalen skulle have sagt til ham, at det her sted ikke er en børnehave med henvisning til, at han havde sine børn med.
Svein Maalen gad ikke at snakke om episoden, da han efterfølgende stillede op til interview.
– Jeg ved det ikke, jeg er mest optaget af kampen, svarede han.
Kampen endte 3-0 til Jakob Michelsen og HamKam, der med sejren ligger nummer 11 i tabellen.
Se episoden i klippet her: