Sport29. april 2023 (opd. 29. april 2023)

Holger Rune færdig som teenager: Tenniskometen fylder 20 i dag

Et skår på 20 år med stærke lår og hattehår giver pigehjerter åbne sår
Holger Rune
Hotte Rune fylder rundt. Hip hip hurra!
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Holger Rune om forholdet til mor - Godt med en pause en gang i mellem

Holger Rune kan glæde sig over flere ting.

For ikke nok med at der er flag på busserne i dag (fordi prinsesse Benedikte også har fødselsdag, red.). Det går også rigtigt godt for Danmarks p.t. bedst kendte teenager, der nu for alvorlig kan kalde sig en mand.

For det er næppe pengegaver, der står øverst på den ønskeliste, som Holger Rune har skrevet op til sin 20-års fødselsdag i dag.

Mere end 28 millioner kroner har knægten fra Hellerup allerede servet hjem til den ellers slunkne kasse.

Holger Rune
For tiden bor Holger i Monaco, hvor træningsfaciliteterne er gode og både vejret og skattefar er mildere stemt end i gamle Danmark.
 Foto: Instagram (Holger Rune)

Den investering har givet et imponerende afkast allerede, og pengene skulle gerne rasle ind mange år endnu.

Holger Rune
For et år siden vandt Holger sin første bil – men han har endnu ikke kørt en eneste kilometer i den fine BMW, for et kørekort har der ikke været tid til at tage mellem sættene.
 Foto: Ritzau Scanpix

Forrygende fysik

At være en fast del af verdens 10 bedste tennisspillere allerede før man fylder 20, kræver noget helt usædvanligt.

Holger har da også kæmpet for at kunne fremvise imponerende muskler på den 188 centimeter lange krop, der ifølge officielle tal vejer 77 kilo.

Holger Rune og Roger Federer
Nok anses Roger Federer, 41, for at være en af historiens bedste tennisspillere, men det sidste år har den unge dansker ved siden af ham været så brandvarm, at han kan ende med at blive ligeså stor en stjerne.
 Foto: Instagram (Holger Rune)

På toppen sidder oftest en bagudvendt kasket – den vane begyndte under corona, hvor lokkerne blev lange, mens frisørsaksene stod stille.

Kysser kun pokaler

Ud over moderen og søsteren er der ikke meget plads til en kvinde i et travlt tennisliv.

Selv om pigerne givet står på spring for at få lov at tilbringe tid på sofaen sammen med den danske darling, er det nok en fordel at interessere sig mere end normalt for spillet med den gule bold, hvis man skal have en chance.

Holger Rune, Anders, Aneke og Alma
Mor Aneke er også hans manager, og hun rejser kloden rundt sammen med sønnike for at hjælpe ham med at vinde. Den fire år ældre søster Alma har pauset sin modelkarriere for at køre moderens firma, mens tennisfeberen har ramt den lille familie.
 Foto: Ritzau Scanpix

Glohede følelser

Man skal ikke have set mange tenniskampe med Holger Rune for at fornemme, at han spiller med følelserne uden på tøjet.

Holger Rune
Følelserne sidder helt uden på tøjet, når den unge tenniskomet spiller.
 Foto: Ritzau Scanpix

Han gestikulerer og råber gerne – til mange fans glæde.

Men det voldsomme temperament koster også koncentration, så B.S. Christiansen er blevet hyret til at lære den unge mand at kontrollere sig selv lidt bedre.

Sponsoreret indhold