Holdkammerater presser på: Vil have Anne Mette Hansen med i datingprogram

LÆS OGSÅ: De danske håndboldkvinder kæmper for medaljer: Her er deres private guld
Hvem af håndboldkvindene er mest tilbøjelige til at deltage i et realityprogram?
Det er der ret stor enighed om, når man spørger spillerne selv.
Der er sågar en på holdet, som der i øjeblikket kører en lidt intern joke om, skal melde sig til et helt særligt realityprogram.
Offeret fra de søde drillerier er ingen ringere end profilen Anne Mette Hansen.
Hvis man spørger hendes holdkammerater, så er der ingen tvivl. Hun skal tilmelde sig TV 2-datingprogrammet "Bachelor"/"Bachelorette".
- Der bliver joket lidt med det. Først og fremmest, så elsker hun selv programmet, og så er hun single, så jeg tænker, det kunne være en god måde lige at … ej, vi joker bare lidt med hende, og hun er også god til selv at sætte på det i fællesrummet, lyder det blandt andet fra Andrea Aagot om Anne Mette Hansen.
Noget, hovedpersonen selv bekræfter.
- Lige nu går der en joke om, at jeg skal være med i "Bachelor". Ikke, at jeg ville gøre det, men der bliver joket med, at jeg skal tilmelde mig, fortæller hun til SE og HØR.
Ikke første gang
Også holdkammeraterne Emma Friis, Laura Borg, Anna Kristensen og Sofie Bardrum nævner Anne Mette Hansen.
Så bliver både Helena Elver, Julie Scaglione og Michala Møller dog også nævnt - her med lidt andre forslag end bare "Bachelor".
Måske man på et tidspunkt ser en af håndboldheltene i det populære TV 2-program?

Det ville i hvert fald ikke være første gang, at en håndboldspiller er med.
I seneste sæson af "Bachelor" var den professionelle håndboldspiller Silje Brøns med.
Hun endte endda med at rejse hjem med Nicklas Mikaelsens sidste rose, og de to er fortsat et par den dag i dag.
Se hele klippet med håndboldkvinderne herunder: