Annonce
Sport4 timer siden

De danske håndboldkvinder kæmper for medaljer: Her er deres private guld

Det er ikke kun på banen, håndboldkvinderne leverer flotte scoringer
Emma Friis, Julie Scaglione og Trine Østergaard har alle partnere, der hepper med fra sidelinjen. 
Emma Friis, Julie Scaglione og Trine Østergaard har alle partnere, der hepper med fra sidelinjen.
 Foto: Søren Jul Lamberth & Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: "Landstræner søger kærlighed": Helle Thomsen har aldrig fundet den rigtige mand

Håndboldkvinderne er netop nu i Rotterdam i Holland, hvor de kæmper for sportslig succes til Danmark.

Ambitionerne og drømmene er store.

Håbet er at komme hjem med medaljer om halsen.

Skulle det ikke ske, så kan mange af spillerne trøste sig mig, at de har deres helt eget "trofæ" derhjemme i skikkelse af en kæreste eller mand.

Her får du overblikket over, hvem og hvordan håndboldkvindernes private guld ser ud.

She's a Keeper

Anna Kristensen

Det danske førstevalg mellem stængerne er, så vidt vi ved, fri på markedet.

Måske ungarske bejlere er mere interessante end danske?

Til sommer forlader Anna Kristensen Team Esbjerg efter tre år i klubben. I stedet går turen til Ungarn, men det var ikke eneste tilbud, som den danske stjerne havde.
Til sommer forlader Anna Kristensen Team Esbjerg efter tre år i klubben. I stedet går turen til Ungarn, men det var ikke eneste tilbud, som den danske stjerne havde.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Landsholdsprofilen tager i hvert fald til den ungarske hovedstad Budapest til sommer, hvor hun skal tørne ud for Jesper Jensens FTC.

Det skifte snakkede SE og HØR med hende om kort før slutrunden.

Læs mere om det her.

Annonce

Amalie Milling

Amalie Milling har gang i sin første slutrunde.

Udtagelsen kom lidt pludseligt, da Althea Reinhardt blev skadet.

Måske netop derfor, vidste Milling ikke, om hendes nærmeste kommer til Holland for at støtte op.

Men mon ikke kæresten Frederik Roshof kigger ned og støtter op undervejs?

Fløjenes fine fyre

Emma Friis

Emma Friis rejste i sommeren 2024 til rumænske CSM Bucuresti.

Det gjorde hun uden sin kæreste - den på det tidspunkt aktive fodboldspiller - Gustav Dahl.

Forholdet er stadig af langdistancekarakter, for selvom Gustav Dahl har måtte stoppe karrieren i en ung alder på grund af en hjernerystelse, så bor de stadig i hvert deres land.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-28/20210512-221528-L-1920x1279web.jpg
Gustav Dahl under sin tid i Silkeborg IF.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Elma Halilcevic

Elma Halilcevic er ikke landsholdets mest højtråbende spiller, men hun er altid garant for sikre afslutninger og flotte kontrascoringer.

I privaten har Odense-spilleren scoret kæresten Simon Andersen.

De to har været sammen siden 2020.

Trine Østergaard

Den rutinerede højrefløj har været sammen med partneren Nicolaj Norman nærmest lige så lang tid, som de yngste landsholdskammerater har spillet håndbold.

De to har været sammen i noget nær 15 år og bor lige nu sammen i Rumænien, hvor Østergaard flyttede til i sommeren 2023.

– Han er med i Rumænien. Når han ikke selv rejser, er han i Rumænien med mig. Han tager også selv hjem til Danmark, når jeg for eksempel er hjemme med landsholdet. Så har han tid til at lave sit arbejde fra Danmark, fortalte hun sidste år til SE og HØR.

Andrea Aagot

Trine Østergaards stærke fløjkollega har også styr på kærlighedslivet.

I privaten danner hun par med kæresten Malthe Andersen, som støtter Aagots karriere fuldt ud.

Så meget, at parret allerede har snakket om, at hvis hun på et tidspunkt skifter til en udenlandsk klub, så flytter han med.

Det fortalte hun til SE og HØR inden slutrunden.

Bagspillernes bedre halvdele

Kristina Jørgensen

Kristina Jørgensen afslørede inden VM i 2023, at hun var blevet single.

Så vidt SE og HØR ved, så forholder det sig fortsat sådan.

Annonce

Den kloge spilfordeler har da også haft rigeligt at se til med både håndbold og fjernstudie, som hun blev færdig med i sommer.

- Når man er studerende, så har man til tider den der lidt halvdårlige samvittighed over, at man burde læse lidt mere, men at man også gerne vil nå at være sammen med sine venner og veninder, fortalte hun i september til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-22/160925RS-haandbold-147_preview.jpg
Kristina Jørgensen har styr på både håndbolden og studiebøgerne.
 Foto: René Schütze

Laura Borg

Den nye landsholdsspiller har styr på fremtiden.

Fra næste sæson skiftes Viborg HK ud med Ikast Håndbold.

Laura Borg var en af de helt store kaniner, som Helle Thomsen trak op af hatten, da VM-truppen blev udtaget. Nu ser bagspilleren frem til at få VM-debut.
Laura Borg var en af de helt store kaniner, som Helle Thomsen trak op af hatten, da VM-truppen blev udtaget. Nu ser bagspilleren frem til at få VM-debut.
 Foto: Mikael Rieck

Om der er sket lige så spændende ting i privaten, vides ikke.

Noget kunne tyde på, at den benhårde forsvarsspiller er single.

Annonce

Den status har dog ikke påvirket hendes udenlandseventyr synderligt.

Læs mere om det her.

WM håndbold FinalDe danske håndbolddrenge bankede Frankrig og tog den tredje VM-guldmedalje i træk.Dansk WM-guld fest på hotellet. Kys og kærlighed  VM finale i håndbold  Danmark og Frankrig i Tele2 Arena i Stockholm.
Helena Elver og Emil Jakobsen.
 Foto: Jesper Sunesen

Michala Møller

Hun slog for alvor sit navn fast som en profil på det her landshold ved EM i fjor.

Selvom hun efterhånden har gjort sig fortjent til sit spotlight, så er det ikke opmærksomhed, Michala Møller hungrer efter.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-04/20251121-kam2-234_2SL0148.jpg
Michala Møller er blevet en stor profil på landsholdet.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Som eksempel så er har hun beskedne 628 følgere bag sin private Instagram-profil.

Hun er derfor helt naturligt heller ikke voldsomt gavmild med informationer om sit kærlighedsliv.

ALT skrev sidste år, at Møller har en kæreste ved navn Oliver.

Annonce

Line Haugsted

Den danske forsvarsgeneral brugte to år i ungarske Györ, hvor hun flyttede til uden kæresten Steffen Juul.

Nu er hun tilbage i Danmark - nærmere bestemt Team Esbjerg - og dermed altså også tættere på kæresten.

Line Haugsted delte allerede billeder med partneren tilbage i 2016, så noget tyder på, at de to har været sammen i noget nær et årti.

Anne Mette Hansen

Den efterhånden bunderfarne bagspiller har, så vidt vi ved, ikke nogen kæreste.

Det bakkes da også op af den snak, der eftersigende er på holdet om, at alle forsøger at få hende til at tilmelde sig programmet "Bachelor".

- Der bliver joket lidt med det. Først og fremmest, så elsker hun selv programmet, og så er hun single, så jeg tænker, det kunne være en god måde lige at … ej, vi joker bare lidt med hende, og hun er også god til selv at sætte på det i fællesrummet, lød det blandt andet fra Andrea Aagot om Anne Mette Hansen kort inden slutrunden.

Måske et realityprogram er vejen frem.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-22/160925RS-haandbold-34_preview.jpg
Anne Mette Hansen er skiftet til rumænske Bucuresti.
 Foto: René Schütze

Julie Scaglione

Landsholdets storskytte har også fået et imponerende bytte på kornet i privaten.

Hun danner således par med fodboldspilleren August Priske, der i den netop overståede sæson blev delt topscorer i den bedste svenske fodboldrække.

Så er han desuden søn af tidligere fodboldspiller og nu fodboldtræner Brian Priske.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-28/20251010-204310-L-1920x1280web.jpg
August Priske i aktion for det danske U21-landshold.
 Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Helene Kindberg

Højrebacken, der blev efterudtaget til VM-slutrunden, har fundet sig en fyr, der deler samme passion som hende selv.

Kæresten Nikolai Keller spiller nemlig også håndbold.

Han tørner ud for HC København.

Sarah Paulsen

Sarah Paulsens telefon ringede i noget nær 11. time, da landsholdet pludselig blev ramt af et par skader.

Afsted mod Holland det gik, og nu lever hun drømmen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-04/20251203-231243-L-1920x1279web.jpg
Sarah Paulsen lever drømmen lige nu.
 Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Hjemme i Horsens virker det også til, at det måske går fantastisk.

Sidste år fortalte hun i et interview med JV, at hun bor med sin kæreste og deres hund, Ollie, i hjembyen Horsens.

Annonce

Stregspillernes private stjerner

Sofie Bardrum

Landsholdets nye stregprofil forlod i sommer Danmark for at flytte til Slovenien og spille i topklubben RK Krim.

Her fik hun kæresten, Constantino Bagatolli, med.

De to spiller begge håndbold - nu også i samme klub.

- Dernede er håndbolden virkelig et job, så man møder ind, og så får man fri. Det er ikke som i Danmark, hvor der også er et socialt lag til det, så jeg er virkelig glad for, at jeg i min partner har noget, jeg kan komme hjem til, fortæller hun til SE og HØR.

Nanna Hinnerfeldt

Den anden nye landsholdsstreg er et lige så uskrevet brev som den første.

Hun fik debut under Jesper Jensen tidligere på året, men nu står den altså på et VM i rødt og hvidt.

Efter syv år i Ringkøbing Håndbold sagde Nanna Hinnerfeldt farvel og tak i sommer, da hun tog turen til Nykøbing Falster Håndbold. Og det skifte har indtil videre været det helt rigtige for stregspilleren.
Efter syv år i Ringkøbing Håndbold sagde Nanna Hinnerfeldt farvel og tak i sommer, da hun tog turen til Nykøbing Falster Håndbold. Og det skifte har indtil videre været det helt rigtige for stregspilleren.
 Foto: Gregers Overvad

Derhjemme bor hun i København med holdkammerat og veninde Cecilie Bjerre.

Så vidt vi ved, så gemmer stregspilleren ikke på en partner.

Annonce

Ledig landstræner

Helle Thomsen

Sidst men ikke mindst, så må vi jo ikke glemme kvinden ved roret.

Den nye landstræner har fået en flot start i jobbet, som hun også dedikerer nærmest alle vågne timer til.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-26/20251121_JSU8367.jpg
Helle Thomsen har aldrig fundet "sit livs kærlighed".
 Foto: Jesper Sunesen

Derhjemme er der heller ikke hverken mand eller kone.

- Jeg har ikke stødt på den her mand, hvor man skulle have nogle børn sammen, så det er ikke et bevidst valg, det er bare sådan, det er blevet. Nu er jeg blevet så gammel, at alt det med børn er ovre, lyder det i TV 2-dokumentaren "Helle for Danmark".

Læs mere på det her.

Annonce

Sponsoreret indhold