Hele fodboldverdenen taler om Rasmus Højlund: Scoret for 620 mio. kr.

LÆS OGSÅ: Nu forklarer Rasmus Højlund, hvorfor politiet forsøgte at beslaglægge bilen: – Det var helt til grin
I et årti har mulerne hængt nedad på de millioner af fans, som Manchester United har kloden rundt.
Resultaterne har været for dårlige for storklubben – men nu har ”De røde djævle” en plan – og hovedpersonen er en 20-årig knægt fra Hørsholm, som klubben nu har betalt uhyrlige 620 mio. kr. for at få i den røde trøje, når bonusser kommer til.

– Det er ingen hemmelighed, at jeg har været fan af denne fantastiske klub, siden jeg var en lille dreng, og jeg har drømt om at gå ud på Old Trafford som Manchester United-spiller, siger Højlund, som ser frem til at komme på græs på ”Drømmenes Teater”, som Manchester Uniteds stadion, Old Trafford, kaldes.
– Jeg er fast besluttet på at betale på den tillid, som klubben har vist i mig. Det er stadig tidligt i min karriere, men jeg ved, at jeg er klar til at tage dette skridt op og spille med denne gruppe af verdensklassespillere.

– Da jeg havde talt med manageren, vidste jeg, at klubbens miljø ville være perfekt for min udvikling. Jeg ser frem til muligheden for at arbejde med en af de bedste trænere i verden, lyder det fra den danske angriber.
Trist farvel til Danmark
Det er ellers kun halvandet år siden, at Højlund nedslået forlod Danmark.

– Jeg var selvfølgelig trist, men det skyldtes ikke kun F.C. København. Jeg skulle sige farvel til min kæreste, mine venner og min familie, har han fortalt Tipsbladet.
I stedet for at tude over modgangen, trak purunge Højlund i træningstøjet og kæmpede sig op i hierarkiet, og blev efter bare et halvt år i Østrig solgt videre til Italien, hvor ham imponerede så meget, at landsholdet kaldte. Her har han scoret seks mål i seks kampe, og det har været med til at gøre danskeren til en af de mest eftertragtede angribere i europæisk fodbold.

Læs om de dyreste danskere gennem tiden i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.