Sport11. april 2023

Familie på seks: Anne Cecilie la Cour afslører akut kejsersnit

Den tidligere landsholdsspiller Anne Cecilie la Cour fødte for nylig tvillinger
Anne Cecilie la Cour repræsenterede det danske landshold 33 gange. Nu er hun mor til fire.
Anne Cecilie la Cour repræsenterede det danske landshold 33 gange. Nu er hun mor til fire.
 Foto: Scanpix Denmark

Men alt gik dog ikke helt som ønsket.

I slutningen af marts delte den tidligere håndboldprofil med offentligheden, at hun havde født tvillinger.

Her afslørede Anne Cecilie la Cour ligeledes, at de nytilkomne fik navene Rigmor og Osvald.

Men selv om om tvillingerne ser skønne ud, var alt omkring fødslen ikke fryd og gammen.

Den fortæller den tidligere skarpskytte i et opslag på Instagram.

– De sidste mange uger var jeg fanget i sofaen. Jeg sad og kiggede ud på solen, og folk der nød den. Alt i min krop gjorde ondt, skriver hun og fortsætter.

– Så kom tvillingerne ved akut kejsersnit i uge 36, så de sidste par uger har vi passet dem indenfor i varmen. Derudover er et kejsersnit ikke for sjov.

Men som opslaget så tydeligt viser, så er familien igen ude i den friske luft.

Nu skal hun sammen med manden Mads Knutzon, som også er tidligere professionel håndboldspiller, vænne sig til, at der for alvor kommer gang i det lille hjem.

For efter tvillingfødslen er der nemlig hele fire børn, der skal holdes styr på.

Udover tvillingerne har parret to døtre yderligere.

Der burde dog være lidt mere tid til familien for Anne Cecilie la Cour.

Tilbage i 2021 valgte hun nemlig at indstille sin håndboldkarriere. Dermed er der altså ingen tvungne udebaneture rundt i det danske land.

Og det er nok meget heldigt.

For mon ikke, der bliver rigeligt at se til hos familien på seks.

Sponsoreret indhold