Sport28. marts 2023

Erling Braut Haaland i bommert: Taget i at bruge sin mobil, imens han kørte bil

Den norske stjerne er endt i en uheldig sag, efter han er blevet taget i at bruge sin mobil, imens han kørte bil
Erling Haaland er løbet ind i en rigtig møgsag efter at være blevet set med mobilen i hånden, imens han kørte bil. nbsp;
Erling Haaland er løbet ind i en rigtig møgsag efter at være blevet set med mobilen i hånden, imens han kørte bil.
 Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Det meste spiller for norske Erling Braut Haaland.

Han spiller for en af verdens bedste fodboldklubber, Manchester City, og så er han topscorer i både Premier League og Champions League.

Nu er en møgsag dog faldet ned over den 22-årige angriber. Der er nemlig dukket billeder op, hvor han bliver set sidde med sin mobil, samtidig med at han kører bil. De billeder er The Sun kommet i besiddelse af.

Hændelsen skulle være sket hjemme i Manchester, hvor han blev spottet bag rettet nær Etihad Stadium, hjemmebanen for Manchester City, med mobilen i hånden.

Den norske stjerne kørte i sin Rolls-Royce Cullinan dagen efter 7-0-sejren mod RB Leipzig i Champions League – en kamp Haaland scorede fem mål i.

I England kan personer, der benytter deres mobil, imens de kører bil, straffes med en bødestraf i omegnen af 1.700 danske kroner.

Hvis man midlertidigt har erhvervet sig sit kørekort inden for to år af hændelsen, så kan man ende med at få frakendt sig kørekortet.

Det er ikke den eneste kedelige historie for Erling Haaland den seneste uges tid. I slutningen af sidste uge måtte han forlade den norske landsholdslejr med en lyskeskade.

Han missede dermed kampen mod Spanien i lørdags samt aftenens kamp mod Georgien.

Norge tabte, uden Erling Haaland, 3-0 mod Spanien.

Sponsoreret indhold