Sport4. september 2023

Efter kyssevideo på natklub: Nu er Sergio Aguero og Sofia Calzetti gået fra hinanden

Sofia Calzetti afviser alle rygter om, at hun på en video skulle have kysset på en anden mand end Sergio Aguero - Calzetti bekræfter dog, at hun ikke længere danner par med Aguero
Sergio Aguero havde smidt støvlerne på hylden da Argentina vandt VM i december sidste år. Men den argentinske legende fik lov til at fejre triumfen helt tæt på med alle spillerne.
Sergio Aguero havde smidt støvlerne på hylden da Argentina vandt VM i december sidste år. Men den argentinske legende fik lov til at fejre triumfen helt tæt på med alle spillerne.
 Foto: Thaier Al-Sudani/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter skifte til Saudi-Arabien: Riyad Mahrez og Taylor Ward er blevet gift – igen

Efter fire år er det forbi mellem den tidligere fodboldstjerne Sergio Aguero, 35, og modellen Sofia Calzetti, 26.

Det bekræfter Sergio Aguero på sin Twitch-kanal.

Nyheden kommer kort tid efter at en video fik meget opmærksomhed på de sociale medier.

Her skulle Sofia Calzetti angiveligt i baggrunden af nedenstående Instagram-video på slide 5 kysse på en ukendt fyr på en natklub. Her skal man holde øje med venstre side af videoen i baggrunden.

Sofia Calzetti har til den spanske journalist Angel de Brito sat ord på bruddet, hvor hun understreger, at hun stadig elsker Sergio Aguero ”rigtig meget”.

- Mange ting som bliver sagt er ikke sande. Alt er fint. Vi havde en god dialog, men der bliver sagt meget vrøvl. Jeg er ikke i et forhold. Han (Sergio Aguero, red.) er en person som jeg elsker meget, og jeg har meget respekt for ham. Årsagen til bruddet bliver mellem os.

Og selvom der altså figurerer en video, hvor hun angiveligt kysser på en anden mand, afviser Calzetti blankt.

- Jeg så noget (videoen, red.). Jeg var ude med mine venner for at danse. Vi havde det bare sjovt. Intet mere. Der er intet kys.

Det er ikke første gang, at der er rygter om et brud mellem Sergio Aguero og Sofia Calzetti.

Tilbage i november 2021 måtte parret melde ud, at de ikke var gået fra hinanden – men knap to år senere er rygterne gode nok.

Sergio Aguero har tidligere været gift med Giannina Maradona, Diego Maradonas datter.

De blev dog skilt i 2012, men Aguero og Giannina Maradon fik sønnen Benjamin, 14, sammen.

Sponsoreret indhold