Sport15. maj 2024

Efter kaos: Casper U. Mortensen og Stine Bjerre Mortensen overvejer Danmark

Landsholdsfløjen står i en svær situation i sin tyske klub, og det har fået familien og han til at tænke over nærmeste fremtid
Casper U. Mortensen er sammen med familien begyndt at overveje fremtiden.
Casper U. Mortensen er sammen med familien begyndt at overveje fremtiden.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Landsholdsstjerne i sorg: Har mistet sin far

På banen går det hele rigtig fint for Casper U. Mortensen og hans hold HSV Hamburg.

Uden for banen er situationen ikke helt den samme. Klubben har nemlig fortsat ikke sikret sig Bundesliga-licens til den kommende sæson.

Det har helt naturligt fået landsholdsfløjen og familien til at gøre sig sine overvejelser om fremtiden.

– Stine (Bjerre Mortensen, red.) har behov for at vide, hvad der skal ske. Vi har en dreng på snart halvandet år, som jo også har brug for trygge rammer, så vi kan ikke bare flytte rundt fra sted til sted, fortæller han til SE og HØR.

Casper U. Mortensen har spillet i udlandet, siden han i 2015 skiftede SønderjyskE ud med HSV Hamburg.

Siden da er det blevet til ophold i Hannover, Barcelona og Hamburg af to omgange, men nu kan den 34-årige Bundesliga-profil ende med at vende snuden hjem mod Danmark.

Alt det sammen med hustruen, TV 2-værten Stine Bjerre Mortensen og siden december 2022 også sønnen Carlo.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-15/BB-96969.jpg
Casper U. Mortensen og Stine Bjerre Mortensen blev gift i 2017.
 Foto: Jesper Sunesen

Det har ellers ikke været planen, at det skulle ske allerede nu, men med situationen i klubben, kan det blive en realitet hurtigere end forventet.

– På et eller andet tidspunkt vil vi også gerne hjem til Danmark igen. Så må vi se, hvornår det bliver, for det har vi ikke truffet en aktiv beslutning om endnu, fordi det her trods at stadig er nyt for os, men det er noget, vi skal have snakket om, siger han og sætter ord på, hvordan den seneste tid har været:

– Det har været en rimelig hård tid, vi har været igennem. Det har været meget overvældende det sidste par uger, siger han med hentydning til hans fars nylige dødsfald.

Lige nu er han fortsat på kontrakt i HSV Hamburg til 2026.

Så må den nærmere fremtid vise, om familien og han allerede kan være på vej hjem nu.

– Vi skal hjem på et eller andet tidspunkt. Så må vi se, om det bliver nu til sommer, eller om det bliver på et senere tidspunkt.

Sponsoreret indhold