Sport6. maj 2024

Landsholdsstjerne i sorg

Casper U. Mortensen er tilbage på landsholdet, men han står samtidig midt i en stor sorg, da hans far netop er gået bort
Midt i sorgen ringede landstræneren. 
Midt i sorgen ringede landstræneren.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Casper U. Mortensen er tilbage på landsholdet: Erstatter Magnus Landin

For blot to uger siden mistede Casper U. Mortensen sin far, Lars Ulrich Mortensen.

Siden da, har Hamborg-profilen pendlet mellem Tyskland og Danmark, for at støtte sin mor og resten af familien. Det fortæller han i et interview med B.T.

Faderens bortgang har naturligvis taget hårdt på ham. Så hårdt, at han var nødt til at melde fra til kamp den 28. april - et par dage efter.

- Jeg kunne ikke spille mod Stuttgart, det kunne jeg simpelthen ikke, fortæller venstrefløjen ærligt.

Casper U. Mortensens far blev bisat i lørdags, hvor Casper og storebroren Andreas fik taget afsked med den mand, som har betydet så meget for deres opvækst.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-06/20221012-232513-L-1920x1322we_0.jpg
Midt i en svær tid er Casper U. Mortensen tilbage på landsholdet.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Min bror og jeg fik sagt nogle vigtige ting til ham inde i kirken, som betød meget for os. Han har givet os et dna, vi er stolte af, siger han til B.T.

Midt i sorgen ringede landstræner Nikolaj Jacobsen så. For der var brug for Casper U. Mortensen på landsholdet efter en længere pause. Trods nogle svære dage, valgte Mortensen at takke ja, da det danske landshold "betyder rigtig meget for ham".

Tirsdag blev det så offentliggjort at han erstatter en skadet Magnus Landin.

Halvandet år efter sin seneste landskamp, kan Casper U. Mortensen igen se frem til at trække landsholdstrøjen over hovedet, når Danmark møder Norge og Kroatien.

Sponsoreret indhold