Sport19. marts 2024

Efter hjertestop: Joe Barone er død

Fiorentina-direktøren blev søndag ramt af et hjertestop. Nu er han gået bort
Fiorentina-direktør Joe Barone har mistet livet.
Fiorentina-direktør Joe Barone har mistet livet.
 Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ramt af hjertestop i weekenden: Er i kunstig koma

En tragedie har ramt den italienske fodboldverden.

Fiorentina-direktøren Joe Barone er død.

Det bekræfter klubben på deres hjemmeside.

– Det er med stor sorg og enorm tristhed, at klubben bekræfter tabet af en af hovedfigurerne. En person, der har sat sit præg på klubbens historie og som aldrig vil blive glemt, lyder det.

Joe Barone fik hjertestop søndag kort inden holdets opgør mod Atalanta.

Kampen blev efterfølgende aflyst, og Barone blev hastet til et hospital i Milano.

Her blev han lagt i koma, indtil han tirsdag mistede livet.

- Hele Fiorentina-familien sender deres mest dybfølte kondolencer til Giuseppes kone, Camilla, hans børn og resten af familien i denne svære tid.

Han blev 57 år.

Sponsoreret indhold