Sport6. februar 2024

Efter hesteskandale: Nu taler Andreas Helgstrand ud

Kritikken haglede ned over dressurrytteren efter "Operation X"-programmet. Nu sætter han selv ord på
Den danske dressurrytter Andreas Helgstrand er ikke længere velkommen på landsholdet
Den danske dressurrytter Andreas Helgstrand er ikke længere velkommen på landsholdet
 Foto: Scanpix Denmark, REUTERS/Bobby Yip (CHINA)

LÆS OGSÅ: Andreas Helgstrand sætter overvågning op efter afsløringer der er bare et problem

Det blev en sag af de helt grimme for landsholdsrytteren Andreas Helgstrand, da "Operation X" udstillede de dårlige vilkår og mishandlingen af heste i biksen i Uggerhalne.

En sag, der, foruden heftig medieomtale og tung kritik, endte med at koste Helgstrand en potentiel OL-plads samt en eksklusion fra rideinstruktør-foreningen.

Nu, to måneder senere, fjerner hovedpersonen så selv bladet fra munden og sætter ord på den heftige kritik. Det gør han i et større interview med TV 2 NORD.

– Der er jo klart, at man åbenbart ikke var tæt nok på tingene. Vi har tre ejendomme med heste, og der hvor jeg er, er ikke der, det foregår. Det er foregået på en af de andre, hvor vi rider heste til – og unge heste, der bliver tilredet, det kan godt se vildt ud, forklarer Andreas Helgstrand og uddyber:

– Hvis jeg kigger tilbage, hvad der er sket de sidste 10 år, er det ikke ret meget. Men det er bare en ny verden, vi lever i, og vi skal bare være endnu dygtigere og være endnu mere påpasselige.

46-årige Helgstrand er ikke længere en del af det danske dressurlandshold.

Sponsoreret indhold