Sport20. januar 2024

Dina Thorslund jubler: Er blevet forlovet

Den danske boksestjerne Dina Thorslund har meget at juble over for tiden. Den dobbelt danske verdenmester har nemlig både vundet en pris, og så har kæresten været på knæ
Bokser og Verdensmester Dina Thorslund fylder 30 år den lørdag den 14. oktober. Foto: Morten Stricker
Dina Thorslund er blevet forlovet med kæresten Joakim.
 Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Dina Thorslund vil møde Sarah Mahfoud: – Jeg vinder

Der er god grund til at smile hjemme hos Dina Thorslund i disse dage.

Den danske boksestjerne er nemlig blevet forlovet med kæresten Joakim Nikolajsen.

Det bekræfter hun over for SE og HØR.

Frieriet skete fredag, kort forinden parret drog afsted mod sportsgalla i Holstebro.

– I bedste Joakim-stil, meget uromantisk i arbejdstøj på køkkengulvet derhjemme.

– Men det var helt perfekt, det er sådan jeg kender ham jo – med mangel på ord, men ærlig og oprigtighed i øjnene, fortæller Dina Thorslund.

Forlovelsen er dog ikke det eneste, som Dina Thorslund kan glæde sig over.

Til fredagens sportsgalla i Gråkjær Arena i Holstebro modtog hun nemlig prisen som "Årets Idrætsnavn". En pris, hun er meget beæret over at have modtaget.

– Det er altid dejligt at blive anerkendt for det hårde arbejde, der ligger bag mine præstationer. Så det er rigtig dejligt, og jeg er meget beæret og stolt over at modtage prisen.

– Derudover er jeg fyldt med taknemmelighed over for dem, der hjælper mig på min vej, både overfor sponsorer, men især også mine trænere, som virkelig lægget et stort arbejde i at forbedre mig bedst muligt, fortæller Dina Thorslund.

Dina Thorslund og Joakim Nikolajsen har dannet par i 3,5 år.

Sponsoreret indhold