Sport5. februar 2024

Det er slut: Aneke Rune stopper med at håndtere Holgers presseaktiviteter

Hun er med over det hele og har altid været det, men nu er det slut med i hvert fald én af Aneke Runes opgaver i rollen som sønnens manager
Aneke Rune stopper med at håndtere Holger Runes presseaktiviteter. 
Aneke Rune stopper med at håndtere Holger Runes presseaktiviteter.
 Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nyt for Holger Rune: Lagde du mærke til denne detalje?

Hun følger ham verden rundt, og det er meget sjældent, man ser Holger Rune, uden at mor Aneke også er i nærheden.

Skal man have en kommentar eller på anden vis fat på den danske tennisstjerne, så har det også altid været via Aneke Rune, der er manager for sin søn.

Men det er slut nu – altså i hvert fald med Anekes håndtering af Holger Runes presseaktiviteter. Det fortæller hun selv i en SMS til Ekstra Bladet.

'Vedrørende Holger vil IMG håndtere informationer til pressen fremover,' skriver Aneke Rune.

IMG, eller International Management Group, er en er en global medievirksomhed.

Det bliver således dem, der fremover skal stå for at kontakten mellem tennisstjernen og medierne.

Aneke Rune uddyber ikke videre, om der er andre arbejdsroller, hun ligeledes stopper med.

Hun sætter dermed heller ikke ord på, om dette er starten på enden for hende som manager for den populære søn.

Sponsoreret indhold