Sport23. marts 2024

Derfor var Kasper Schmeichels børn med på banen

Herrenes landsholdskamp lørdag aften var en ganske særlig en af slagsen for den danske fodboldstjerne Kasper Schmeichel, der havde taget sine tre børn med
Kasper Schmeichel havde børnene med på banen lørdag aften.
Kasper Schmeichel havde børnene med på banen lørdag aften.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kendisfest til landsholdskamp i Parken

Det er en helt særlig aften for den 37-årige landsholdsstjerne Kasper Schmeichel, der sammen med resten af landsholdsdrengene spiller kamp mod det schweiziske landshold lørdag aften.

Som sædvanlig er det Schmeichel, der sørger for at passe målet.

Og selvom jobbet er det samme, som det plejer at være, så er det alligevel en unik aften for den danske keeper.

Det er nemlig Schmeichels landskamp nummer 100.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-03-23/20240323-195628-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Noget, som kun ti herrespillere forud for ham har formået at nå op på.

For at markere sit særlige jubilæum havde Kasper Schmeichel sine tre børn, Max, Isabella og Nanna Sofia, med på banen, da der traditionen tro blev sunget for med den danske nationalmelodi.

Kasper Schmeichel spillede sin første kamp for det danske herrelandshold i 2013 i en venskabskamp mod Nordmakedonien.

Sponsoreret indhold