Annonce
SportI går (opd. I går)

Laura Borg stopper i Viborg efter sæsonen

VM-debutanten Laura Borg stopper i Viborg HK til sommer. Ifølge TV 2 skifter hun til Ikast
Af: Ritzau
Landsholdsspilleren Laura Borg skifter til sommer fra Viborg HK til ligarivalerne fra Ikast. Og det er et skifte, som klubdirektøren kalder et scoop.
Landsholdsspilleren Laura Borg skifter til sommer fra Viborg HK til ligarivalerne fra Ikast. Og det er et skifte, som klubdirektøren kalder et scoop.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

Den danske VM-debutant Laura Borg skal have ny arbejdsgiver til sommer.

Tirsdag oplyser Viborg HK på sin hjemmeside, at bagspilleren har valgt at stoppe i klubben, når kontrakten udløber ved sæsonens udgang.

I sidste uge skrev TV 2, at Ikast Håndbold har sikret sig en aftale med den lovende bagspiller gældende fra sommer. Det har den midtjyske håndboldklub dog ikke bekræftet.

21-årige Laura Borg er opvokset i Køge, men flyttede i 2021 til Skanderborg for at jagte en håndboldkarriere på topniveau. To år senere rykkede hun videre til Viborg, hvor hun har udviklet sig til en markant spiller.

Viborg-direktør Jens Steffensen kommer til at savne den stærke forsvarsspiller.

- Laura har gennem sine år i Viborg HK taget store skridt i sin udvikling og vist, at hun kan præstere på allerhøjeste niveau.

Annonce

- Vi er stolte af hendes landsholdsudtagelse og taknemmelige for den indsats, hun har lagt i klubben. Hun vil blive savnet, men vi ønsker hende alt det bedste i næste kapitel, siger direktøren.

Landsholdsspilleren fortæller, at hun har været glad for at spille i domkirkebyen, men at hun ønsker sig en ny udfordring.

- Beslutningen om at stoppe har ikke været nem, men jeg føler, at tidspunktet er det rigtige for mig. Jeg vil gøre alt for at afslutte sæsonen stærkt og give noget tilbage til klubben, inden jeg siger farvel, siger Laura Borg.

Så sent som mandag aften var hun med til at vinde VM-gruppekampen over Rumænien med 39-31. Her bidrog hun med en enkelt scoring.

Annonce

Sponsoreret indhold