Sport12. april 2023

Dansk OL-guldvinder sælger sommerboligen: Fin fortjeneste til Feddersen

Roeren købte sommerhus under corona, og det har vist sig at være en ganske fornuftig investering
Parret kan glæde sig over millionfortjeneste.
Parret kan glæde sig over millionfortjeneste.
 Foto: Scanpix Denmark

Victor Feddersen blev landskendt i 1996, da han som en del af den oprindelige guldfirer, sikrede OL-guld til Danmark ved legene i Atlanta.

Nu kan Se og HØR fortælle, at den tidligere atlet har solgt sit sommerhus i Højby.

Boligen der blev sat til salg i sommeren 2022, var oprindeligt prissat til 5.995.000 millioner kroner, men Feddersen og hustruen Anita har undervejs været nødt til at give flere afslag i prisen.

Købsprisen for de nye ejere ender i stedet på 5.100.000 millioner kroner, viser data fra Tinglysningen.

Så efter flere prisjusteringer, og en liggetid på otte måneder, kan parret nu endelig glæde sig over, at sommerhuset er solgt.

Feddersen nåede at være sommerhusejer i godt tre år, og han kan da også glæde sig over at få en klækkelig fortjeneste med.

For parret købte, ifølge Tinglysningen, sommerhuset for 3.050.000 millioner kroner i foråret 2020. Godt to millioner under seneste salgspris.

SE og HØR kunne i februar 2022 fortælle, at Victor Feddersen havde solgt sin bolig i Gentofte og i stedet købt hus i Charlottenlund til 15 millioner kroner. En villa med fem værelser på 157 kvadratmeter.

Det er derfor ikke utænkeligt, at fortjenesten på sommerboligen skal bruges på kæle lidt for ægteparrets seneste boligkøb.

Sponsoreret indhold