Kendte24. februar 2022

Dansk OL-guldvinder køber villa til 15 millioner kroner

Et medlem af den oprindelige guldfirer har købt hus i Charlottenlund
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-871871.jpg
 Foto: Arkivfoto / Hanne Juul

Victor Feddersen blev kendt i den danske befolkning tilbage i 1996, da han som en del af den oprindelige guldfirer, roede guldet hjem til Danmark ved OL i Atlanta.

Nu kan SE og HØR afsløre, at 54-årige Feddersen har solgt sin bolig i Gentofte og i stedet købt hus i Charlottenlund sammen med sin kone.

Prisen på den nye bolig er 15 millioner kroner. For det får parret en 157 kvadratmeter stor villa med fem værelser.

De seneste ejere købte huset tilbage i 1994 for blot 1,5 millioner kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/feddersen_tegning.png
 Foto: Skråfoto

Det er i Charlottelund at Victor og Anita Feddersen har købt en Villa til 15 millioner. Foto: Skråfoto

Var med i boligprogram

Det er ikke første gang, at befolkningen får indblik i Victor Feddersen og kone Anita Feddersens boligsituation.

Tilbage i 2011 deltog parret i TV 2-programmet "Store Boligdrømme". Her så man Victor og Anita renovere et gammelt hos i Hellerup.

Parrets seneste bolig i Gentofte købte de for to år siden. Her smed de 9,5 millioner kroner, viser data fra Tinglysningen.

Hvad parret to år senere har solgt for, fremgår ikke, men boligen var senest sat til salg til knap 15 millioner kroner, så mon ikke at parret har lavet en lille gevinst på de to år?

Udover det nye hus i Charlottenlund ejer Vicotor og Anita Feddersen også et sommerhus i Højby tæt på Nykøbing Sjælland.

https://imgix.seoghoer.dk/bb-614372.jpg

Victor Feddersen, Eskild Eppesen, Thomas Poulsen og Niels Laulund var de fire roere i den oprindelige guldfirer, der vandt guld ved de olympiske lege i 1996. Her ses de i 2010 (Foto: Martin Høien)

ikke den eneste boligroer

Victor Feddersen vandt foruden guldmedaljen i 1996 også en bronzemedalje med guldfireren i Sydney i 2020.

Han stoppede sin aktive karriere samme år.

Feddersen er ikke den eneste roer, der for nylig har købt bolig.

Også det evige danske OL-håb og VM-vinder Rene Holten Poulsen købte for nylig en bolig.

Her var der tale om en villa i Ballerup, som Poulsen og hans kæreste smed seks millioner efter.

Sponsoreret indhold