Annonce
Sport11 timer siden

Casper Ruuds kone er højgravid: Kan misse fødslen

Den norske tennisdarling er noget nær en dagsrejse væk hjemmefra disse dage, hvilket er en smule nervepirrende med en lille på vej
Casper Ruud og hans kone Maria Galligani.
Casper Ruud og hans kone Maria Galligani.
 Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Gift i hemmelighed: Nu har han sagt ja til Maria

Casper Ruud bruger disse dage i New Zealand, hvor han skal spille ved ATP 250-turneringen ASB Classic forud for Grand Slam-turneringen Australian Open.

Og det er altså ikke uden nerver, at den norske tennisstjerne er rejst halvvejs rundt om jorden for at deltage i turneringen.

Derhjemme sidder hans kone, Maria Galligani, der kan gå i fødsel når som helst.

Det fortæller han ifølge Dagbladet på et pressemøde forud for turneringen, hvor han også fortæller, at hans deltagelse i Australian Open kan komme i fare, hvis den kommende datter pludselig beslutter sig for, at det er tid.

Skulle en pludselig fødsel gå i gang, så får verdensranglistens nummer 13 nemlig travlt med at komme hjem.

- Det er ikke nogen kort rejse hjem, så jeg håber, at hun bliver inde et par uger ekstra, så jeg kan være med til fødslen, siger han og tilføjer, at parret senere på året også skal holde stor bryllupsfest.

Maria Galligani er en solid støtte for Casper Ruud både på og udenfor banen.
Maria Galligani er en solid støtte for Casper Ruud både på og udenfor banen.
 Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Parret blev "hemmeligt" gift kort før jul under en diskret ceremoni i Oslo Rådhus, hvor der hverken var en gæsteliste fyldt med kendte eller indbudte medier til stede.

De to har været sammen siden 2018 og blev forlovet i november 2024.

Om ganske kort tid bliver to så til tre.

Annonce

Sponsoreret indhold