Annonce
Sport4 timer siden (opd. 4 timer siden)

Gift i hemmelighed: Nu har Casper Ruud sagt ja til Maria

Tennisstjernen Casper Ruud og Maria Galligani er i stilhed blevet gift midt i Oslo og kun få uger før deres første barn kommer til verden.
Parret bliver forældre i år. Og nu kan de kalde sig gift.
Parret bliver forældre i år. Og nu kan de kalde sig gift.
 Privatfoto
Annonce

SENESTE: Nu bekræfter Ruud

LÆS OGSÅ: Dansk stjerne overrasket af Jenner-søstrene

Casper Ruud har i årevis domineret tennisbanen, men sit privatliv har han holdt tæt ind til kroppen.

I dag kan SE og HØR i Norge imidlertid afsløre, at landets største sportstalent er blevet gift med sin mangeårige kæreste, Maria Galligani.

Mediet deler også flere billeder af begivenheden.

Brylluppet skete kort før jul under en diskret ceremoni i Oslo Rådhus, hvor der hverken var en gæsteliste fyldt med kendte eller indbudte medier til stede.

For selvom han har millioner af fans, har Ruud i årevis holdt sit privatliv meget uden for rampelyset.

Derfor kommer det heller ikke som et chok for dem, der følger ham tættest, at vielsen foregik i dybeste hemmelighed.

Maria Galligani er en solid støtte for Casper Ruud både på og udenfor banen.
Maria Galligani er en solid støtte for Casper Ruud både på og udenfor banen.
 Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter vielsen blev Maria fotograferet foran en lokal café i vinterjakke og brudekjole, mens Casper ventede i bilen, hvor han selv sad bag rattet.

Parret blev officielt kærester i 2018 og forlovet i 2024.

Annonce

Parret kunne i september 2025 meddele, at de venter deres første barn. Det afslørede de i et sjældent fælles opslag på Instagram.

Billedet viste en stolt Casper med hånden på Marias mave.

Ifølge SE og HØR i Norge går kærligheden mellem Casper og Maria langt tilbage. De blev kærester i 2018 og forlovede sig i november 2024 under en ferie på Maldiverne.

Annonce

Professionelt Ruud har været helt oppe som nummer to på ATP’s verdensrangliste, og ligger aktuelt nummer 12. Maria er til gengæld ikke en del af rampelyset.

Hun er uddannet psykolog og har en mastergrad fra Syddansk Universitet.

I dag Ruud og Rune på betydelig bedre fod end tidligere.
I dag Ruud og Rune på betydelig bedre fod end tidligere.
 Foto: Dan Mariegaard

Casper har i øvrigt en direkte forbindelse til danske Holger Rune, som han ikke bare har kæmpet om point med på tennisbanen.

Deres forhold har undervejs ført til en intens kamp udenfor linjerne. I flere år var de indblandet i en offentlig og opsigtsvækkende fejde, der kulminerede i 2022 under French Open.

Annonce

Her beskyldte Rune ham for at have råbt triumferende “JAAAAA” ind i hovedet på ham i omklædningsrummet. En påstand, Ruud blankt afviste og kaldte direkte usand.

Situationen eskalerede yderligere, da familiemedlemmer fra begge lejre blandede sig offentligt, og det hele udviklede sig til en decideret mediekrig.

Men meget har ændret sig siden da, og i dag er tonen en helt anden.

Annonce

Sponsoreret indhold