Sport9. december 2022

Brøndby-chef flotter sig: Har købt dansk lejlighed til 70 millioner kroner

Jan Flemming Bech Andersen og konen får næsten 400 kvadratmeter nybygget bolig i en af Danmarks mest eksklusive ejendomme - samme sted som Karsten Ree også skal bo
Jan Flemming Bech Andersen er bedst kendt som mangemillionæren, der siden 2013 har holdt hånden under Brøndby.
Jan Flemming Bech Andersen er bedst kendt som mangemillionæren, der siden 2013 har holdt hånden under Brøndby IF. Nu har han solgt sin andel i fodboldklubben, men bevarer sin tilknytning til Danmark. Blandt andet i sin nye lejlighed til 70 millioner kroner her i Tuborg Havnepark.
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix/Skråfoto

LÆS OGSÅ: Her er Karsten Ree's nye nabo

Hvis man holder med Brøndby, klinger navnet Jan Flemming Bech Andersen ikke fantastisk for tiden.

For den nu tidligere hovedaktionær i Vestegnens store klub har nemlig solgt sine aktier til en gruppe af udenlandske investorer, hvilket ikke alle fans er lige vilde med.

Da salget tidligere på året blev kendt, fortalte mangemillionæren dog, at hans hjerte altid vil banke for Brøndby. Men han kunne også have sagt Hellerup, kan SE og HØR nu afsløre.

For ifølge friske data fra Tinglysningen har Jan Flemming Bech Andersen og konen smidt imponerende 70.255.585 kroner for en næsten 400 kvadratmeter stor lejlighed.

Med i købet følger ifølge skødet også næsten 11.000 kvadratmeter nærliggende jord, som er en del af området.

Ejendommen ligger i den eksklusive Tuborg Havnepark i netop Hellerup direkte ud til Øresund. Og i samme ejendom som Karsten Ree tidligere i år smed 29 millioner kroner - plus et par millioner for to parkeringspladser - for en markant mindre lejlighed.

Udover det gigantiske boligareal og jordstykket får Jan og konen også adgang til næsten 200 kvadratmeter altaner, fremgår det af BBR-registeret.

De råder samtidig over hele etagen, mens andre i bygningen typisk må dele etage med en anden rig ejer.

Lejligheden fra 2022 er i øvrigt allerede blevet overtaget, kan man se af det tinglyste skøde.

Det er dog uvist, om Jan Flemming Bech Andersen og konen - der i dag officielt er udflyttet af Danmark - kommer til at bo permanent i de eksklusive omgivelser. Eller om der alene er tale om endnu en ejendom i deres portefølje.

Sponsoreret indhold