Sport21. december 2022

Boris Becker fortæller om tid i fængslet: -Jeg fik dødstrusler af mordere

Boris Becker blev i sidste uge løsladt fra britisk fængsel. Nu fortæller han om tiden bag tremmer
Nu fortæller Boris Becker om tiden i fængslet, efter at han i sidste uge blev løsladt fra det britiske fængsel. 
Nu fortæller Boris Becker om tiden i fængslet, efter at han i sidste uge blev løsladt fra det britiske fængsel.
 Foto: Hendrik Schmidt/AP/Ritzau Scanpix

Tilbage i april 2022 blev Boris Becker dømt for at skjule værdier i forbindelse med en personlig konkurs tilbage i 2017.

Han fik en dom på halvandet år, hvor halvdelen skulle afsones i fængslet, og den andel halvdel var betinget.

Tennisikonet blev i sidste uge løsladt fra det britiske fængsel, han har afsonet halvdelen af sin straf i.

Nu fortæller han så om de ni måneder bag tremmer. Det gør han i et TV-interview med den tyske TV-station SAT TV, der blev vist tirsdag aften.

I det følelsesladede interview fortæller han om flere ubehagelige oplevelser undervejs. Blandt andet om dødstrusler fra en andre indsatte.

- Han sagde til mig, at hvis jeg ikke gjorde diverse ting for ham, så ville han slå mig ihjel. Han havde gjort det samme ved andre indsatte, fortæller Becker.

Den tidligere tyske tennisstjerne brugte den første måned af sin fængselsstraf i Wandsworth-fængslet, hvorefter han blev flyttet til HMP Huntercombe. Han modtog dødstrusler begge steder.

- Jeg troede, jeg skulle dø i Wandsworth. En indsat, jeg senere fandt ud af var en dømt morder, ville have min jakke og mine penge, og han truede med at slå mig ihjel, hvis jeg ikke gav ham det.

- I Huntercombe sagde en anden morder til mig, at han ville dræbe mig, hvis jeg ikke lod ham ordne mit vasketøj. Jeg stod med min madbakke og rystede, uddyber Becker.

- Dagen efter kom han hen og knælede for mig, kyssede mine hænder og undskyldte.

Den 6. dobbelte Grand Slam-vinder fortæller også om, hvordan tiden i fængsel påvirkede ham psykisk.

- Da døren lukkede bag mig, og jeg ikke vidste, hvornår den åbnede igen, der kollapsede hele min verden. Jeg var desperat og bange.

Selvom det var nogle forfærdelige måneder for tyskeren, så tager han også nogle ting med sig videre.

- Jeg har genfundet den person, jeg engang var. Jeg har lært min lektie. Det har været en dyr og smertefuld en af slagsen, slutter han af.

Sponsoreret indhold