Sport8. juli 2023

Bahrain Victorious afslører: Hylder Gino Mäder til Tour de France med billede, reserveret rygnummer og cykelhjelm

Gino Mäders tragiske død på 5. etape af Schweiz Rundt fylder meget hos holdkammeraterne fra Bahrain Victorious, og derfor er han også ”med” under Tour de France
Gino Mäder blev mindet, da Bahrain Victorious-holdet blev præsenteret ved dette års Tour de France.
Gino Mäder blev mindet, da Bahrain Victorious-holdet blev præsenteret ved dette års Tour de France.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den schweiziske cykelrytter Gino Mäder døde på tragisk vis den 16. juni.

Den unge cykelrytter styrtede voldsomt ned ad en skrænt under Schweiz Rundt og døde af sine alvorlige skader, som han pådrog sig.

Efterfølgende trak Bahrain Victorious-holdet sig fra Schweiz Rundt, men holdet har kæmpet sig tilbage til at være klar til dette års Tour de France.

Her kører blandt andet Mikel Landa, Phil Bauhaus og Wout Poels med Bahrain Victorious-trøjen.

Rytterne kører med numrene 62 til 69, og det er tidligere kommet frem, at de har valgt at gøre dette for at hylde Gino Mäder.

Det er dog ikke eneste måde som holdkammeraterne har valgt at hylde Mäder og have ham med i deres tanker.

Det fortæller Bahrain Victorious-rytteren Pello Bilbao til BT.

- Vi har Ginos billede med hele vejen på trøjerne. Han er med og vi har dedikeret vores nummer et (nummer 61, red.) til ham.

Til mediet fortæller Pello Bilbao også, hvordan de efter hans død ikke regnede med at være i stand til at stille op til Tour de France-starten.

Efter at have brugt et par dage med sin familie blev han og holdkammeraterne enige om, at Gino Mäder mest af alt i verden ville have at de skulle fortsætte for, hvad de havde kæmpet for.

Bahrain Victorious-rytterne kører også med helt specielle hjelme. Her har de på siden af hjelmet fået indsat "rideforGino.

Matej Mohoric hjelm viser her, hvordan Gino Mäder også er med under hele cykelløbet.
Matej Mohoric hjelm viser her, hvordan Gino Mäder også er med under hele cykelløbet.
 Foto: Ritzau Scanpix

Et tiltag som også Ineos Grenadiers' Egan Bernal er blevet spottet med.

Også Bjarne Riis kendte til den 26-årige Mäder.

Han var tidligere sportsdirektør og nåede at arbejde sammen med ham i næsten et år, hvor han fik et personligt kendskab til ham.

Riis satte derfor efter dødsfaldet et par ord på, hvordan Gino Mäder var.

Samme positive ord og oplevelser havde Pello Bilbao også af Gino Mäder.

Sponsoreret indhold