Aryna Sabalenka smider presbold til kæresten: Frier du ikke snart!?
LÆS OGSÅ: Efter tragedie: Nu har Aryna Sabalenka fået ny kæreste
Det går meget godt for Aryna Sabalenka i øjeblikket.
Hun ligger ganske klart nummer et på verdensranglisten, og i weekenden vandt hun ATP-turneringen i Brisbane.
Også i privaten lader det til, at tennistjernen har det ret så fint.
I hvert fald hvis man skal tage hendes ord i takketalen efter finalesejren for gode varer.
Her sendte hun nemlig en lille kærlig stikpille til kæresten Georgios Frangulis.
- Tak til min kæreste. Forhåbentlig kan jeg snart kalde dig noget andet, grinede hun til efterfølgende stort bifald fra tilskuerne.
- Vi kan forhåbentlig lægge lidt pres på ham, storsmilede hun, inden kameraet fangede en tydelig pinlig berørt kæreste i spillerboksen.
Sabalenka blev i 2024 ramt af en stor personlig sorg, da hendes ekskæreste Konstantin Koltsov mistede livet.
- Konstantins død er utænkeligt tragisk, og selv om vi ikke længere var sammen, er mit hjerte knust, lød det efterfølgende fra den belarusiske stjerne.

Ikke lang tid senere begyndte hun at dele billeder med den nye kæreste Georgios Frangulis.
Så må tiden vise, om den brasilianske racerkører og entreprenør har tænkt sig at gøre noget ved det med titlen som kærester.