SportI går

Anne Mette Hansen forlod Frankrig i sommer: Fortryder kun én ting

Landsholdsprofilen skiftede i sommer franske Metz ud med rumænske Bucuresti
Anne Mette Hansen er skiftet til rumænske Bucuresti. 
Anne Mette Hansen er skiftet til rumænske Bucuresti.
 Foto: René Schütze

LÆS OGSÅ: Anne Mette Hansen om brud: - Ville ønske, det var foregået anderledes

To år blev det til i det nordøstlige Frankrig, inden Anne Mette Hansen pakkede sine ting og drog mod øst.

Metz blev skiftet med den rumænske klub CSM Bucuresti.

Og selvom det blandt andet blev til mesterskaber begge år i Metz, så var tiden også med både op- og nedture.

- Det var fedt, men det var også hårdt. Vi trænede meget, og det var klart de hårdeste år for min krop. Det var fedt at prøve noget andet og en ny kultur, og jeg synes også, at jeg lærte meget både på banen og personligt, fortæller "AM" til SE og HØR.

- Jeg ved dog ikke, om min krop kunne have holdt til at blive dernede i 6-7 år.

Jeg skulle nok ...

I sommer fyldte hun 31 år, og hun er generelt ikke meget for at snakke om fortrydelser.

Dem kan man ikke bruge til meget i en altid omskiftelig håndboldverden.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-22/160925RS-haandbold-137_preview.jpg
Anne Mette Hansen lærte meget i Frankrig - både på og udenfor banen.
 Foto: René Schütze

Når man kigger tilbage på tiden i det franske, så er der alligevel en enkelt ting, hun gerne ville have gjort anderledes.

- Jeg ville måske have gået til lidt mere franskundervisning det første år og nok have gået i min egen klasse. Jeg endte med at gå med nogle, der kunne snakke lidt i forvejen, og så kom jeg og kunne ikke tælle til ti. Jeg skulle nok have startet på et lavere niveau.

Så glæder hun sig modsat over, at hun ikke behøver at gå til sprogundervisning efter skiftet til rumænsk håndbold.

- Det er et kæmpeplus, at alt igen foregår på engelsk. Det, at man kan forstå alt, og alle forstår, hvad man siger, det er dejligt, smiler bagspilleren.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-22/20240810_JSU2962.jpg
Anne Mette Hansen vandt OL-bronze med Helena Elver og resten af landsholdet sidste år.
 Foto: Jesper Sunesen

Ny hverdag - gamle venner

I den rumænske hovedstad er alt ikke nyt.

På holdet spiller nemlig også to gode kammerater fra landsholdet - Trine Østergaard og Emma Friis.

- Det er vildt rart. Det er nice, at man har dem i hverdagen, og de har gjort det nemmere at falde til. Nu bruger vi en del tid sammen, så man lærer også kæresterne og familierne at kende, så man kommer lidt tættere på hinanden, end når det kun er på landsholdet.

Sponsoreret indhold