
Silas Holst i vildt vægttab: Så meget han har smidt

Mmm … Marabou!
Sloganet taler om noget direkte ned i Silas Holsts mave. I al fald førhen.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Dansepartneren Nukâka Coster-Waldau, 49, er med sine grønlandske aner vant til spæk – men det bliver der intet af med Silas Holst, 37.
Danseren står skarpere end i mange år. (Foto: Hanne Juul)
For lige nu vinder viljestyrke og sund fornuft over sukkertrang og lyster.
– Jeg har lagt min kost om – og så husker jeg mig selv på, at det nok ikke er den bedste idé at falde i søvn på en halv plade Marabou, lyder det fra “Vild med dans”-stjernen.
Og forandringen er soleklar.
– Jeg har tabt 15 kilo på 10 uger. Når man skal stå relativt nøgen i en forestilling (“Dirty Dancing”, red.) og er med i “Vild med dans”, så vil man jo gerne have en krop, man selv synes ser nogenlunde ud, smiler nytrimmede Holst, hvis vægt har det lidt som en yo-yo.
– Og efter “Vild med dans” skal jeg da også spise god mad og drikke rødvin med min kæreste, beroliger Silas, som nu med rette atter kan kaldes dansehug.

