X Factor13. februar 2014

"X Factors" modne mænd: Godt vi er underdogs

ManBand vil ruske lidt op i visionerne for programmet
https://imgix.seoghoer.dk/media/8acff113b2654497aa39014bec45ef08.jpg
 Foto: Thomas Laursen



De fandt sammen om musikken med ét eneste formål: De ville være med i X Factor. På fredag går drømmen for alvor i opfyldelse, når ManBand går på scenen i konkurrencens første liveshow.

- Vi er gået helt målrettet efter at være med i X Factor. Vi stillede op, fordi vi godt ved, at vi er en lidt atypisk konstellation i X Factor, og fordi vi gerne vil ruske lidt op i visionerne for programmet. Det har været planen fra starten, fortæller Dennis, Jesper og Ole, der tilsammen udgør ManBand.

De ryger ud af X Factor

Men hvis bookmakerne får ret, så bliver det kun til den ene optræden for gruppen, der har Thomas Blachman som mentor i programmet.
De spår nemlig, at det bliver ManBand, der ryger ud fredag aften.

- Jeg kan sagtens forstå, hvorfor bookmakerne vurderer det sådan. Hvis jeg havde været oddssætter, så havde jeg gjort det samme. For det første er det gruppekategorien, der altid har været udskældt i det danske X Factor, vi er dem, der skiller os mest ud i det hele, og så har vi Blachman, der aldrig har vundet, som mentor. Så det giver jo mening, fortæller Jesper, der mødte Dennis og Ole, da de spillede sammen i en musical.

Dennis og Ole kendte på det tidspunkt allerede hinanden fra TV2-programmet All Stars, hvor de begge har deltaget.
Der er dog ingen af de tre medlemmer, der er kede af rollen som outsider.

Så mange er vilde med Mathias

- Vi har det fint med, at bookmakerne har placeret os dernede, for så kan vi kun overraske positivt. Det er en kæmpe fordel kontra det at have et kæmpe pres på skuldrene, siger de.

- Rollen som underdog vil vi gerne tage på vores kappe. Vi synes, det er lidt synd for Mathias, der er udråbt som favorit, for det er hårdt, siger gruppen om den 17-årige Mathias, som bookmakerne har et godt øje til.

En gruppe, der består af tre voksne mænd er ikke før set i dansk X Factor. Men det mener ManBand er en fordel.

- Vi vil gerne bringe noget modenhed ind i programmet, med al respekt for alle de unge, siger gruppen.

- Vi har livserfaring, vi har humor og seriøsitet. Vi tager ikke bare tingene for givet, og jeg håber, at folk kan se, at vi hviler i os selv og nyder det her. Vi er troværdige, voksne mænd, siger de.

X Factor sendes fredag aften klokken 20.00 på DR1. ManBand skal synge nummeret "Do You Realize" af Flaming Lips.

Sponsoreret indhold