X Factor8. august 2017

X Factor-tvillingen skal være far

Blachmann var vild med tvillingerne René og Mikael fra Viborg. Straks i det nye år bliver sidstnævnte far
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-82306.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Ikke et øje var tørt, da tvillingerne Mikael og René Amdi dukkede op i første udgave af X Factor i 2008.

– I er langt ude i fremtiden! Det der er nyere end nyt, gjaldede en ekstatisk Thomas Blachmann, da han hørte de senere så berømte X Factor-tvillinger synge.

Trods Blachmanns begejstring, så vandt de ikke det år, hvor sejren i stedet gik til Martin Hoberg.

Tvillingerne forsøgte også otte år senere, men måtte endnu engang tage hjem uden trofæet.

Nu er de musikalske gener til gengæld godt på vej ud i fremtiden.

Mikael og hans kone Lene skal nemlig være forældre.

- Min kone er sat til den anden januar 2018.

- Og ja, det er mit første barn og jeg glæder mig meget, bekræfter Mikael over for SE og HØR.

Han fortæller også, at de kommende forældre regner med at få en pige.

I forvejen har fru Lene en datter fra tidligere.

Selv om det to gange ikke er blevet til sejr i X Factor, så synger tvillingerne stadig duet.

Med musikprojektet ”EngleForEvigt” lever drømmen hos de 27-årige gutter fra Viborg, som har lavet flere nye singler.

- Vi synger stadig tostemmigt, men har fundet ud af, at vores stemmer også er forskellige, siger René og Mikael, som siden 2008 har lært mere sangteknik og er blevet bedre på guitarerne.

Det kan blandt andet høres på numrene ”OkiDoki”, ”JoBitten” og ”Twillinger i takt og tone”, der kan findes på de fleste streamingtjenester.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-389382.jpg
 Foto: Niels S. Andersen

Foto: Niels S. Andersen

Tvillingerne var i øvrigt tidligere i år tilbage på skærmen i DR1s ”Tvillinger med stjernedrømme”, hvor de i to afsnit fortalte om kampen for at slå igennem som musikere, når man samtidig er udviklingshæmmet og har både ADHD og epilepsi.

Mens Martin Hoberg Hedegaard løb med første sæson, så er de øvrige sæsoner af X Factor iøvrigt vundet af Linda Andrews, Thomas Ring Petersen, Sarah Skaalum Jørgensen, Ida Østergaard Madsen, Chresten Flack Damborg, Anthony Jasmin, Emilie Esther, Embrace og Morten Nørgaard.

Sponsoreret indhold