X Factor31. januar 2021

”X Factor”-dommer Martin Jensen: Derfor gjorde jeg det

Det blev en noget anderledes 5 Chair Challenge, da det nyeste skud på dommer-stammen, Martin Jensen, lørdag aften skulle afgøre, hvilke fem deltagere, han ville have sig med videre
https://imgix.seoghoer.dk/x_1_0.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Reglerne er normalt kendt på forhånd, når rækken af håbefulde sangere sidder backstage og venter på at blive kaldt på scenen for at synge sig til en stol i 5 Chair Challenge.

Men da den nye ”X Factor”-dommer, DJ’en Martin Jensen, skulle finde frem til de sidste af sine fem deltagere, blev det på en noget anderledes måde.

For da Vilson Ferati som aftenens sidste deltager blæste alle tre dommere omkuld, måtte Martin Jensen ty til en lidt anderledes løsning, da alle fem stole allerede var optaget.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/foto_-_lasse_lagoni_tv_2.jpg
 Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Det var en presset steming under lørdagens 5 Chair Challenge. Foto: Lasse Langoni/ TV 2

I stedet for blot at vælge en fra, sendte han den 23-årige Cecilie Kolbeck og den 27-årige svenske Julia Ingvarsson ud i en sing-off. De to kvinder skulle altså synge en sidste gang i håbet om at beholde deres stol.

Julia spurgte kort om hun måtte synge noget andet end hendes audition-sang – noget der i sidste ende sikrede hende stolen, og Cecilie måtte derfor sige farvel og tak.

- I den givne situation følte jeg ikke, at det var muligt for mig at træffe et velovervejet valg. Derfor blev jeg nødt til at lave en sing-off, så jeg med sikkerhed vidste, at den jeg valgte ville være den rigtige. Jeg er glad for at have gjort det og for at have fået min mavefornemmelse bekræftet, fortæller Martin om sin beslutning.

Sponsoreret indhold