X Factor17. januar 2021

Fra fængsel til "X Factor": Anders' vilde rejse

I fredags tonede Anders Garcia frem på skærmen i "X Factor" og talte åbent om, at han har siddet i fængsel. Nu åbner det 39-årige sangtalent endnu mere op i et interview med SE og HØR
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Anders Garcia tog "X Factor" og dommerne med storm, da den tidligere fængselsindsatte tonede frem til audition.

Her åbnede det 39-årige sangtalent op om sin fortid med at sidde i fængsel, og hvordan hans medvirken i fangekoret fik hans øjne yderligere op for musikken.

Og selv om man har siddet i fængsel, så kan man altså godt blive nervøs, når man skal ind og stå på krydset foran Thomas Blachman, Oh Land og Martin Jensen.

- Det var rigtig overvældende at skulle ind og stå foran dommerne, siger Anders til SE og HØR og fortsætter:

- Det var min ekskæreste, der taggede mig i et opslag, også kontaktede ”X Factor” mig og ville gerne have mig til audition.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-01-11_kl._15.00.54.png
 Foto: TV 2

Anders imponerede dommerne med sin sang (Foto: TV 2)

Musik har altid fyldt en del i Anders' liv, men det var i fangekoret i fængslet, at han igen fik øjnene op for det.

- Jeg har lært musikken tidligere i mit liv, men det var i fangekoret, at lederen af koret gjorde mig bevidst om, at jeg havde en fed stemme, og hun formåede at trænge ind til mig, fortæller han og fortsætter:

- Det er derfor, jeg er gået videre med det, og nu tog den til ”X Factor”.

Hensyn til familien

Med en fortid i fængslet har det ikke været nemt for Anders at stille sig op på landsdækkende tv og fortælle sin historie.

- Folk skal have lov at have alle de fordomme, de vil. Jeg ser min rejse gennem livet som noget, jeg ikke nødvendigvis er stolt af, men det er heller ikke noget, jeg er flov over på den måde, slår han fast.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-01-11_kl._15.01.36.png
 Foto: TV 2

Anders har tidligere i sit liv siddet i fængsel (Foto: TV 2)

- Jeg ser det som en nødvendig del af mit liv, som nu har ændret sig i den retning, det nu skal. Det har været min måde at sige ”nok er nok”.

Anders, som ikke har nogen børn, ønsker ikke at gå mere i dybden med sin tid i fængsel eller sin dom.

- Jeg har ikke et problem med at snakke om, den jeg er, men jeg skal også tage hensyn til min familie. De har jo ikke valgt, at jeg stiller op til ”X Factor”, slutter han af.

Sponsoreret indhold