X Factor9. februar 2010

Thomas Blachman: Så glad for ikke at lave "X Factor"

Den tidligere dommer er kommet overens med Remee, men har intet til overs for programmet
Blachman er ovenpå igen, efter han har fået lagt X Factor bag sig
Blachman er ovenpå igen, efter han har fået lagt X Factor bag sig
 Foto: All Over

Alle stridigheder mellem Remee og Thomas Blachman synes at være blevet begravet for good i denne weekend.

Da der var åbningsfest på Remees nye natklub Zen i Nørregade, dukkede den tidligere X Factor- dommer uventet op.

- Jeg var nede og høre Thomas Helmig på Jazzhouse. Og så var der en eller anden psykopat, der sagde, at vi skulle tage herop. Og det gjorde jeg så. Og det var jo superhyggeligt, sagde Thomas Blachman til MSN Starlounge.

Måske var der ikke tale om den store forbrødring, men Blachman talte da pænt om sin tidligere kollega og sine 2 efterfølgere Soulshock og Pernille Rosendahl.

- Meget imødekommende begge to. Jeg ser jo ikke programmerne, men jeg synes dog trods alt, at det er søde mennesker. Og jeg opfordrede dem til at tage kampen op. For her kan man få muligheden for at sige det, man mener. Og det skal man benytte sig af. At tale til 2 millioner mennesker hver fredag, det kræver noget.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/februar/blachm-remee-skaendes-jpg.jpg



Da sidste år programmer sluttede, var der ikke det, man ville kalde god kemi mellem Remee og Blachman. Men nu virker det, som Thomas Blachman har lagt hele showet bag sig - og dermed også skærmydslerne.

- Jeg er sindssygt glad, og jeg har gang i mange ting. Og jeg er simpelthen så glad for, at jeg ikke laver X Factor, siger han til MSN Starlounge.

- Jeg havde tilbuddet. De sagde: "Blachman, vi kan ikke undvære dig". Hvis jeg havde gjort det i år, så havde det måske været nogle helt andre dommere i det hele taget. Men jeg sagde nej. Så jeg var måske i virkeligheden den første, der blev spurgt.

Sponsoreret indhold