Thomas Blachman om Lise Rønne: Ingen kan det, hun kan

De fleste tidligere og nuværende "X Factor"-deltagere ved, at der skal meget til at imponere seniordommeren Thomas Blachman, når han sætter sig i sin faste stol foran "X Factor"-scenen. 

Under sæsonens første liveshow, der løb af stablen fredag aften, lykkes det da også en række af årets deltagere at score fine ord og ros fra Blachman, men der var særligt én person, der vandt 57-årige dommers respekt og opmærksomhed.

Den person var naturligvis ingen ringere end Lise Rønne, hvem alles øjne var fæstnet på, da hun gik på scenen som vært efter flere års pause fra "X Factor"-tjansen. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Lise Rønne trådte til i sidste øjeblik, da komikeren Melvin Kakooza måtte sygemelde sig fra værtsjobbet efter at være blevet opereret for en tumor i hjernen. (Foto: Ritzau Scanpix) 

Under showet måtte Blachman ganske enkelt tage et øjeblik af programmets sendetid for at fortælle Lise Rønne, hvor dygtig, han synes, hun er. 

- Hvor er du dygtig, Lise. Totalt i topform, som om du aldrig har været væk. Du kører bare, sagde Blachman til den 42-årige Rønne, der lod til lynhurtigt at være faldet godt ind i rollen som vært efter en lang pause. 

- Det er jo imponerende. Hvor mange kan gøre det, hun gør, på så kort tid? Hun er jo bare exceptionel, professionel og elegant, slår Blachman fast over for SE og HØR og fortsætter med at rose Rønne til skyerne: 

- Jeg har altid været stor fan af hende, fordi jeg synes, hun løfter de ting, hun laver, med et smil og en lethed og med en elegance. Det er en faglighed, som man ikke må undervurdere. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

 

Ifølge Blachman udspringer det store tv-talent i Lise Rønne af den store erfaring, hun har, og det er netop en af grundende til, at han er særligt glad for, at det valget faldt på netop hende, da der skulle vælges en erstatning for Melvin Kakooza, der tidligere på ugen måtte sygemelde sig efter at være blevet opereret for en tumor i hjernen. 

- Det er der seriøst ikke andre i Danmark, der kunne gøre. Det synes jeg også er værd at bemærke. 

Lise Rønne blev da også ganske glad for de roser, Blachman sendte i hendes retning. 

- Ja, det var sgu meget sødt af ham, lød det fra "X Factor"-værten, da SE og HØR fangede hende efter fredagens liveshow.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close