X Factor22. februar 2023

Sofie Linde om Blachmans kommentar: Virkelig irriterende

Den 59-årige “X Factor”-veteran kaldte vært Sofie Linde, 33, for opmærksomhedskrævende, da hun afslørede, at hun i fremtiden ikke skal være vært på sangprogrammet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se videoen, hvor Sofie Linde blandt andet fortæller om sine tanker om Tessa som "X Factor"-vært og desuden sætter ord på, hvad hun mener om Blachmans kommentar på hendes udmelding om "X Factor"-stop.
 Video: Lars H. Laursen, Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf

– Sofie er god til sit arbejde bestemt, men når det er sagt, syntes jeg, det er utroligt opmærksomhedskrævende at melde ud med denne slags minusenergi, alt imens vi andre forsøger at passe vores arbejde, lød det skarp fra "X Factor"-dommeren til Ekstra Bladet, da Sofie Linde på sin Instagram meldte ud, at hun ville stoppe som vært på det populære talentprogram.

Sofie Linde har ikke andet end kærlighed til overs for “X Factor”-veteranen, men det ændrer dog ikke på, at hun synes, at hans kommentar er irriterende:

– Jeg kender Thomas. Der er ikke rigtig noget, der kan overraske mig – selv om det er det, han prøver. Og jeg kunne godt læse kærligheden ind i det, fortæller hun til SE og HØR efter fredagens liveshow og fortsætter:

Sofie Linde var ikke ligefrem begejstret for at blive kaldt opmærksomhedskrævende.
Sofie Linde var ikke ligefrem begejstret for at blive kaldt opmærksomhedskrævende.
 Foto: Martin Høien

– Når det så er sagt, så synes jeg ikke, der er noget mere irriterende end at kalde nogen opmærksomhedskrævende, lyder det videre fra Sofie Linde, der uddyber, at hun således ikke blot stod op en morgen og besluttede at melde nyheden om hendes “X Factor”-exit ud til offentligheden.

– Det er ikke mig, der træffer sådan en beslutning alene, slår hun fast.

Til SE og HØR afslører den garvede “X Factor”-vært desuden, at der ikke ligger et job og venter på hende – men at hendes farvel er rettidig omhu.

– Jeg lever og har egentlig altid levet efter rettidig omhu. Jeg elsker "X Factor", og jeg har haft en helt fantastisk sæson her, og jeg kan ikke bare sidde her og mase en masse ud af den her oplevelse, fordi jeg godt kan lide det, forklarer hun.

– Jeg fik jo selv det her job, fordi der var en anden vært, der gav stafetten videre, og når jeg tænker på den Sofie, der havde det som pigedrøm at stå på den her scene, så føles det helt rigtigt i maven at give det videre – forhåbentlig til en ny kvindelig vært, siger hun.

Sofie har da også allerede meldt ud, at hun er enig med Thomas Blachman i, at den 25-årige rapper Tessa ville være en ganske godt bud på en ny “X Factor”-vært.

Se videon, hvor Sofie sætter ord på sit "X Factor"-exit og Thomas Blachmans kommentar, øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold