X Factor7. januar 2010

Signe Muusmann: Troede hun var for tyk

Den tidligere radio er lykkelig over, at DR valgte hende til at styre ”X Factor”
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/film-og-tv/januar/signe-muusmann-blink1-jpg.jpg
 Foto: DR

Signe Muusmann har allerede sagt, at noget af det, hun glæder sig allermest til, når der bliver taget hul på live-afsnittene af "X Factor", er, at hun skal have nogle superlækre kjoler på. Virkelig stadses op.

Men det største for hende i hele X Factor-regiet er, at hun overhovedet blev valgt til den dominerende og sammenkædende rolle som showets vært. For kort efter at hun havde født, troede hun simpelthen, at hun var for tyk.

- Det var da et kæmpe boost, at de gerne ville have mig med 25 ekstra kilo og det hele, når de kunne have valgt så mange andre, siger Signe Muusmann til Femina.

Signe blev mor for et halvt år siden. Sammen med kæresten Frederik har hun fået sønnen Sylvester. Så derfor var det noget af en overraskelse for hende, at folkene bag ud sendelsen hyrede hende så kort efter fødslen.

Siden da har hun imidlertid arbejdet hårdt for at blive trimmet, inden det snart går i gang med de direkte udsendelser.

- Jeg har fået en personlig træner, så jeg forhåbentlig får tabt nogle af alle de her kilo, så jeg kan skrue mig ned i alle de labre kjoler. Det bliver da fantastisk, siger Signe Muusmann til Femina.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/film-og-tv/januar/signe-muusmann-tyk-jpg.jpg


Bedøm selv - er Signe for tyk..? (Foto: DR)

Sponsoreret indhold