X Factor21. marts 2014

Semi-finalen i gang: I aften bestemmer DU

Dommerne har intet at skulle sige i aftenens X Factor
Af af
X Factor semi-finale
X Factor semi-finale
 Foto: Thomas S. Laursen



Det plejer at være de tre dommere, Lina Rafn, Remee og Thomas Blachman, der i sidste ende vælger hvilken X Factor-deltager, der ikke går videre i det populære talent-program.

Men i aftenens show er det alene seerne, der bestemmer, hvem der er hot og not i DRs X Factor.

Semifinalen har indtil videre været en buket af rosende ord fra de tre dommere. Lina Rafn fortalte således Anthony Jasmin, at de klarede det super godt med deres version af 'Hey Love'.
- Jeg synes, at I klarede Happy bedre. Men I bærer den hjem. Godt klaret, lød det således fra Lina Rafn.

LÆS OGSÅ: Her er den nye præmie i X Factor

De tilbageværende deltagere skal på scenen med to forskellige sange, og her er det fælles for alle deltagere, at det ene nummer skal være fra det år, de er født.

I den ældre kategori skal Pernille Nordtorp synge Berlins "Take My Breath Away", mens Lucy Mardou skal synge "Dub Be Good To Me" med britiske Beats International.

Henriette Haubjerg giver sin version af Ultra Nate's hit "Free", og den sidste tilbageværende gruppe, Anthony Jasmin, har valgt en duet mellem den britiske hiphopper Tricky og den britiske rockmama PJ Harvey med nummeret "Broken Homes".

Andet nummer, semifinalisterne skal synge, er dét nummer, de selv mener, kan få dem videre til finalen.

LÆS OGSÅ: X Factor-Jasmin: Anthony er ikke mand nok

Henriette Haubjerg satser her på "I Follow Rivers" af svenske Lykke Li.

Pernille Nordtorp har ligeledes valgt svensk pop, når hun skal fortolke sangerinden Tove Lo. Hun synger nummeret "Habits".

Den sidste gruppe, Anthony Jasmin, fremfører "Hey Love" med danske Quadron og Coco O i front, mens Lucy Mardou er taget om på den anden side af jorden og prøver australske Sia med "Soon We'll Be Found"

Sponsoreret indhold