X Factor5. april 2024 (opd. 25. april 2024)

Så er det finale-tid: Disse kunstnere skal deltagerne optræde med i "X Factor"

Fredag aften løber den ventede finale i "X Factor" af stablen i Randers Arena. I den anledning skal de tre finalister optræde med nogle helt særlige gæster
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Det bliver Helene Frank, Selmani og Christian Oprea, der skal kæmpe om førstepladsen fredag aften.
 Video: Mikael Rieck / Journalist: Oliver Morell Andersen

LÆS OGSÅ: Maria Fantino fejrede helt særlig begivenhed på scenen

Så blev det tid.

Fredag aften bliver vinderen af "X Factor 2024" kåret.

Titlen skal findes blandt de tre resterende deltagere, Helene Frank, Selmani og Christian Oprea, som er nået hele vejen til den store finale.

Det betyder altså, at Simon Kvamm har hele to deltagere i puljen, mens Thomas Blachmann gør sig forhåbninger om at vinde med sin solist Christian Oprea. I sidste uge måtte Elva forlade programmet, og Oh Land kan derfor slå benene op og nyde showet.

Og der er i den grad lagt op til et brag af en finale med to store gæsteoptrædener og hele to sange fra de tre finalister.

Traditionen tro får de tre finalister hver især også besøg af en kunstner på scenen, som de skal synge duet med.

Klik dig videre i galleriet herunder for at finde ud, hvilke sange og med hvem deltagere skal optræde med.

Det skal de synge

"Kunne ikke stå for det"

Helene Frank skal optræde med Søren Huss, mens Selmani får besøg af Benjamin Hav på scenen, og Christian Oprea skal synge duet med Guldimund.

Og det lader til, at de tre gæsteartister glæder sig til at folde sig ud på "X Factor"-scenen.

- Jeg har ikke stået i en finale til en musikkonkurrence siden DM i rock 1997, så det bliver sjovt at bidrage til, at Helene kan løfte trofæet sidst på aftenen, lyder det fra Søren Huss.

- For et par uger siden kom det mig for øre, at en kun 16 år gammel sønderborgenser havde fremført et stærkt og rørende cover af min sang "Halskæde" i "X Factor". Så da han efterfølgende spurgte mig, om jeg ville synge duet med ham i finalen, kunne jeg ikke stå for det, lyder det fra Guldimund, som fortsætter:

- Der er en særlig plads i mit hjerte til unge mennesker i den alder, med al deres nysgerrighed og uhæmmede gåpåmod og gejsten over at opdage livet. Christian Oprea er et charmerende talent med en flot stemme, og jeg synes det er helt vildt sjovt, at stå på scenen med ham og opleve ham fortære mine ord og melodier med glubende appetit.

Mens den altid sammenhængende Benjamin Hav fortæller om sit forhold til gruppen Selmani.

- Jeg mødte Selmani-brødrene på en campingplads i Vejen, hvor vi hoppede på trampolin og bagte pizzasnegle. Vi boede der i halvandet år, og de har taget mig ind som deres tredje bror. Tre varme drenge på tur. Jeg elsker at være i fjernsynet. Det er det bedste jeg ved. Det er fordi man bliver berømt.

Sponsoreret indhold