X Factor2. januar 2019

Kæmpe nedtur: Place on Earth er gået i opløsning

De vandt "X Factor" sammen i 2018, men nu er Place on Earth gået i opløsning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180406_dm_x_factor_finale_2018_101.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

De kom ind i "X Factor" som solister, men blev efterfølgende sat sammen til gruppen Place on Earth af Thomas Blachman.

Den kombination viste sig at være en succes, for sammen vandt de 2018-udgaven af det populære sangprogram.

Men nu har Andreas Kruse, Mille Hassenkam og Kathrine Ørnfelt valgt at gå fra hinanden.

Det skriver ugebladet Her & Nu.

- Vi er ikke uvenner og har det stadig grineren sammeren. Vi har haft nogle gode oplevelser med at producere EP'en, og er meget glade for det, der har været med "X Factor", fortæller den ene tredjedel af trioen Mille Hassenkam til ugebladet.

Andreas Kruse forklarer, at beslutningen om at gå fra hinanden blev truffet i forbindelse med, at de havde et møde med deres pladeselskab Sony.

- De mente ikke, at vi lagde nok energi i projektet, så nu er vi gået hver til sit, siger Andreas til ugebladet.

Han forklarer det med, at de tre gruppemedlemmer boede for langt fra hinanden og havde mange andre projekter, som de hver især arbejdede med.

Andreas og Mille bor på Sjælland, mens Kathrine bor i Horsens.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/blachman_place_on_earth.jpg

For 2. gang i ti forsøg kunne Thomas Blachman kalde sig vinder efter sæsonfinalen, da Place on Earth tog den sidste sejr i DR-regi. (Foto: Dan Mariegaard)

Place on Earth nåede altså at eksistere i mindre end et år.

Ifølge Her & Nu vil deres tidligere mentor Thomas Blachman dog forsøge at få dem sat sammen som gruppe igen, så de endnu en gang kan udgive musik til danskerne.

Place on Earth vandt den sidste sæson af "X Factor" på DR den 6. april sidste år.

I finalen var de oppe imod solisterne Jamie Talbot og Rasmus.

Sponsoreret indhold