"Place on Earth" giver lyd fra sig - for første gang i fire måneder

Place on Earth kunne løbe med sejren i årets \

Place on Earth kunne løbe med sejren i årets "X Factor".

Foto: Dan Mariegaard

De kom på alles læber, da de tidligere på året lod sig hylde som vinder af ”X Factor 2018”. Men siden kan vi vist godt blive enige om, at der har været særdeles stille fra vindertrioen Place on Earth.

Faktisk er det hele fire måneder siden, at gruppen – der består af Mille Hassenkam, Andreas og Kathrine Ørnfelt – gav lyd fra sig. Men nu er der godt nyt til alle Place on Earth-fans.

I dag har gruppen nemlig for første gang opdateret sin Instagram-profil:

- Lige et gammelt billede af vores dansemoves i LA. Håber at I alle har haft en god sommerferie. Ja nu er det efterhånden lidt tid siden at den sluttede, og også lidt tid siden at vi postede noget... men vi har simpelthen haft travlt med at være på henholdsvis Roskilde, Smuk og i Frankrig. Men nu har vi travlt med noget helt andet, kan I gætte hvad? vi glæder os til at vise jer det, skriver gruppen på Instagram.

Tidligere har gruppen barslet, at de ville udkomme med deres egen musik i august, men musikken har altså ladet vente på sig. Om det er ny musik, de sådan kryptisk hentyder til i deres Instagram-opslag, må tiden vise.

Billedet stammer hvert fald fra gruppens tid i Los Angeles, som var en del af præmien i ”X Factor”. Her vandt de fire dages intens undervisning – blandt andet hos Lady Gagas faste koreograf Richy Jackson, ligesom de også vandt sangtræning hos Eric Vetro, der er vocal coach for store stjerner som Katy Perry, Ariana Grande og Pink.

Det var Blachman, der i sin tid skabte gruppen, som altså endte med at vinde talentprogrammet tilbage i april.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close