X Factor16. marts 2015

Nu er ’X Factor’-dommere fyret: Svinede deltager

Deltager blev heglet ned af dommerne i New Zealand
Af af
Deltager blev haglet ned af dommerne i New Zealand
Deltager blev haglet ned af dommerne i New Zealand



Mens 'X Factor' herhjemme kan afføde tårer og skænderier, er det straks endnu mere vildt hos kollegaerne i New Zealand. Faktisk blev det så vildt søndag aften, at to af dommerne nu er fyret med øjeblikkelig virkning.

Det skriver det australske medie News.com.au.

Dommerparret Natalia Kills og Willy Moon er blevet bedt om at forlade talentshowet med øjeblikkelig virkning, efter at parret - der privat er gift - svinede en deltager til.

- Sidste aften kom Natalia Kills og Willy Moon med en række kommentarer, der er helt uacceptable. Dommerne forventes at komme med kritik, men vi vil ikke tolerer sådanne destruktive svadaer fra nogen af dommerne udtaler new zealandsk TV3, som styrer showet, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Se klippet: Er dette den ondeste 'X Factor'-sviner?

Det var deltageren Joe Irvine, der fik de vrede dommere at føle, da han forsøgte at imponere med sin udgave af Michael Bubles 'Cry Me a River'. Hans præstation faldt nemlig ikke i god jord hos Natalia Kills og Willy Moon.

Og så begyndte skideballerne og skænderierne ellers at regne ned over deltageren.

- Mine damer og herre, jeg siger lige det indlysende: Vi har en dobbeltgænger iblandt os, begyndte dommeren Natalia Kills og tilføjede:

- Som en kunstner, der respekterer den kreative integritet, væmmes jeg ved, hvor meget du har kopieret min mand, sagde hun med hentydning til sin ægtemand Willy Moon, der også er dommer i den new zealandske udgave af 'X Factor'.

- Fra håret til tøjet… har du slet ingen respekt for originalitet?, rasede dommeren, inden hun tilføjede, at Joe Irvine var 'til grin', at hans look 'var billigt' og 'ulækkert'.

- Du gør mig syg. Det er absolut modbydelig. Du har ingen identitet. Jeg kan ikke holde det ud. Jeg er flov over at være her.

Du kan se 'X Factor'-svineren i dette klip.


Sponsoreret indhold