X Factor21. september 2010

Den skaldede hævner er tilbage

Thomas Blachman skal igen svinge pisken i ”X Factor” over specielt de, der ikke har talent
Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal sidde i de 2 andre dommerstole - men Blachman er tilbage i "X Factor"
Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal sidde i de 2 andre dommerstole - men Blachman er tilbage i "X Factor"
 Foto: All Over

Dommeren, som mange elsker at hade, er tilbage.

47-årige Thomas Blachman skal endnu engang svine eller opmuntre deltagerne i "X Factor". Når de første håbefulde talenter skal til de publikums-overværede auditions i slutningen af oktober, bliver han den ene tredjedel af dommerpanelet.

Læs også: Blachman og Remee dødeligt uvenner

Og hvor nogle har syntes, at det hele blev lidt for hyggeligt og tussenusset efter Blachman forlod showet i 2009, så skal der nu være garanti for at deltagerne bliver taget under rå for usødet verbal behandling.

Blachman glæder sig da også.

- For min skyld behøver vi ikke få skatten ned for at få humøret op, griner Thomas Blachman, og uddyber:

- Siden sidste gang X Factor har jeg af indlysende årsager været en del i kontakt med mig selv, da det nu engang er det, jeg lever af. Man kan sige, at jeg har fået ladet batterierne op, og føler stor glæde.

Læs også: Dommerne får 600.000 kr. hver

- Misforstå mig ikke; jeg taler ikke om lalleglæde - faktisk har jeg udviklet lidt af et temperament på det sidste. Lige meget hvad, tiden er helt klart kommet til at igen at komme lidt ud i verden, og her er X Factor er et program, der på mange måder kan noget enestående: Jeg føler mig forstået i dette format, om du forstår, siger han.

Sponsoreret indhold