X Factor23. februar 2018

De skal i omsang i "X Factor"

Anja Nynne og Oliver skal på scenen igen til omsang i årets første liveshow i "X Factor".
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180214_pg_x_factor_0018-1.jpg
 Foto: Peter Grosen

Det bliver en ekstra lang aften for Anja Nynne og Oliver i årets første liveshow i "X Factor". De to skal nemlig i omsang og synge for deres overlevelse i sangprogrammet, efter de fik færrest stemmer af seerne.

Anja sang sangen "Bust your windows" og fik efter sin optræden både ris og ros af dommerne, men der var altså ikke opbakning nok fra danskerne til at sende hende direkte videre.

I omsangen skal hun kæmpe om videre avancement mod Oliver, der fik taget sin "X Factor"-mødom med sangen "Human".

Nu er det fuldstændig op til de tre dommere, Sanne Salomonsen, Thomas Blachmann og Remee at beslutte, hvem der skal have en ekstra chance for at vinde den sidste sæson af "X Factor" på DR.

Joakim afløste Sofie

Det var ikke den sædvanlige smukke Sofie Linde, der bød seerne og publikum velkommen til det første liveshow i den sidste sæson af "X Factor" på DR1. I stedet var det hendes mand, Joakim Ingversen, der i sikker stil ledte fredagsballet i land.

- Jeg er jo kæmpe "X Factor"-fan, og jeg har altid drømt om at have de flotte "X Factor"-værtskjoler på. Nu får jeg endelig muligheden som den første mandlige vært! Det bliver selvfølgelig en stor udfordring, for Sofie har sat barren højt, men jeg skal gøre mit allerbedste. Sofie og jeg går gennem ild, vand og konfetti sammen, så det er helt naturligt, at det er mig, der på fredag tager kjolen på og er vikar for min hustru, fortalte Joakim, da det blev afsløret, at han overtog tjansen fra Sofie.

Joakim skulle alligevel på arbejde i aften. Han skulle nemlig have været vært på Ultra Factor på DR Ultra, men også på den post er der blevet hentet forstærkning ind.

Det var i stedet den erfarne vært Jacob Riising, som tog "Ultra Factor"-tjansen fredag.

Se alle deltagerne i årets udgave af "X Factor" i galleriet:

X Factor livedeltagere 2018

Sponsoreret indhold