X Factor1. april 2022

Bookmakere om "X Factor": - Vi er totalt i vildrede

Det bliver sværere og sværere for Danske Spils oddssættere, når de skal forsøge at gætte, hvem seerne vil favorisere i årets sangkonkurrence. Igen i aften forventes det at blive både tæt og uforudsigeligt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvor mange "X Factor"-seere har tabt deres hjerte til den sympatiske færing Kári, og hvor stor er omvendt sandsynligheden for, at man vil stemme en deltager ud, på trods af, at vedkommende fx har en ringere sangstemme end de andre?

Det er hovedpinen for Danske Spils eksperter, når nu dommerne har spillet alle deres kort, og de resterende stemmer ligger i hænderne på seerne.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Og derfor har især Kári nu fået bedre kort på hånden. Den charmerende færing var i farezonen i de to første liveshows, men klarede skærene.

- Vi er i total vildrede i forhold til aftenens show. Vi havde egentlig meldt Kári ude flere gange, men han er åbenbart en korkprop. Her skal man dog huske, at showet på dette tidspunkt er en popularitetskonkurrence i lige så høj grad som et sangprogram. Og Kári scorer rigtig højt på popularitetsfronten, for en bedre sanger end de tre unge deltagere kan man ikke sige, at han er, siger Mathias Reimer Larsen, som er oddssætter hos Danske Spil, og fortsætter:

- Måden, Kári har taget imod kritik - altid med et smil og en kæk bemærkning - må være gået i seernes hjerter. Vi ved, at han høster mange seerstemmer, og derfor må vi have respekt for ham i aften. Men vi forventer dog, at fårene bliver skilt fra bukkene nu, og Kári må tage turen ud ad skammens bagdør.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220311_dm_x_factor_2022_0064.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Det er især den standhaftige færing, der forvirrer oddssætterne. (Foto: Dan Mariegaard)

Men Moldt moser modstanden

På trods af den megen vildrede, er der dog én ting, Danske Spils eksperter kan blive enige om. Mads Moldt tager den samlede sejr.

- Mads Moldt har bare mere "X Factor." Han havde måske sin dårligste præstation sidste fredag, men hans underholdningsværdi over for de andres er exceptionel. Han kan danse og har en overbevisende mere anderledes vokal, end vi tidligere har oplevet i konkurrencen. Han skiller sig ud på flere punkter, og også hans stil og styling gør ham enestående. Han er længder bedre end de resterende deltager, som næsten fremstår som stereotype "X Factor"-deltagere ved siden af ham, siger Mathias Reimer Larsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/_han1878_preview.jpg
 Foto: Hanne Juul

Mads Moldt giver odds 22,00, hvis det skulle komme til et exit. (Foto: Hanne Juul)

Hos Danske Spil har man stor respekt for seernes stemmer, hvorfor der forventes en tæt og uforudsigelig aften med kamp om de tre pladser i finalen.

Der gives odds 1,95 på, at Kári ryger ud, mens Tina og Mille (som var i farezonen senest) giver henholdsvis odds 3,25 og 3,75 til at forlade showet.

Danske Spils eksperter har tydeligvis ingen grund til at tro, at Mads Moldt på nogen måde vil blive elimineret i aften - og derfor kvitterer man med odds 22,00, hvis det usandsynlige skulle ske.

Sponsoreret indhold