Anja Nynne er ude af "X Factor"

Foto: Thomas Laursen

Det var desværre en kort fornøjelse for 27-årige Anja Nynne i X Factor 2018.

Allerede i første liveshow måtte den erfarne sanger altså gå skuffet hjem, da hun røg ud som den allerførste.

Det var Anja Nynne og Oliver, som skulle i omsang, og det var derfor Blachman, der skulle vælge, hvem af de to, der skulle hjem.

Og Blachman valgte altså, at Anja Nynnes eventyr skulle slutte allerede i aften.

Der er stadig otte deltagere tilbage, som de næste syv uger skal kæmpe om titlen i sidste ende.

Remee har altså derfor kun to deltagere tilbage, mens Sanne og Blachman hver har tre tilbage.

Joakim Ingversen var i aften vært for første gang, da Sofie Linde fødte parrets datter, Trine, for blot en uge siden.

Ifølge Danske Spil står Vita til at vinde i sidste ende, mens "Place on Earth" og Sigmund ligger henholdsvis på anden- og tredjepladsen. Indtil videre holder det altså stik.

Næste fredag går de resterende otte deltagere på scenen igen. Om det igen er med Joakim Ingversen som vært, er ikke meldt ud endnu.

X Factor livedeltagere 2018

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close