
Victoria balancerer børn og studie: Sej singlemor

Nestor og lillebror Villum er mændene i Victoria Askjærs liv.
Den unge mor til to er alenemor, og selv om det kan være hårdt, så får amatørbageren masser af støtte fra sine forældre, der bor to huse væk fra hjemmet i Løgstrup nær Viborg.
– Jeg synes, jeg har styr på mit liv. Der er nogle valg, jeg har taget i mit liv for mig og mine børn. Jeg er ikke villig til at gå på kompromis med min lykke, lyder det selvsikkert fra Victoria.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Nestor er fem, og Villum er to år. (Foto: Flemming Jeppesen)
Hun har tidligere meldt sig til "Den store bagedyst", men kom ikke med i programmet dengang.
– Det er nogle år siden, men casteren kontaktede mig – faktisk to år i streg. Forrige år havde jeg en nyfødt på armen, men i år sagde jeg ja, afslører hun.

Ja'et faldt dog ikke prompte.
– Jeg spurgte mine forældre om lov. Der var overvejelser, i forhold til om det kunne lade sig gøre. Jeg har jo to små børn. Det er altomfattende og svært at begribe, hvor meget bagedysten fylder, før man står i det, forklarer Victoria, der ligeledes måtte sætte sit studie på standby for at hellige sig dej, mousser og temperering af chokolade.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Hun har kun gode minder fra "Den store bagedyst". – Det var som at træde ind i et andet univers, når man gik ind i teltet. Derfor blev man tæt med deltagerne og produktionen. (Foto: DR 1)
Tog orlov
– Jeg har prioriteret at tage orlov fra mit studie. Ellers var det noget med, at børnene skulle spise og i seng, og så skulle jeg bage om natten.

”Den store bagedyst”-profilerne helt privat: Tæt på trioen
Jeg kunne i stedet bage om dagen, når de var i institution. Ellers havde jeg kun været et halvt menneske, mens optagelserne stod på, fastslår den socialpædagogik-studerende.
Fem favoritter
Tv-serie: New Girl
Film: Alene Hjemme
Rejsemål: Jeg gad godt til Vietnam
Livret: Kød
Kage: Romkugler
Helt uden afsavn til mor var det dog ikke fra sønnernes side.
– Den store kunne godt mærke lidt. Han synes, det var svært, når jeg skulle af sted.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Victoria er en kvinde, der gør, hvad hun sætter sig for. – Jeg læser socialpædagogik, men lige nu arbejder jeg på et bosted. Jeg har læst tegnsprog og tolkning, og jeg har også boet i USA – hvor jeg læste det samme, som jeg gør nu. Jeg skulle lige finde ud af, hvem jeg var, inden jeg fik familie. (Foto: Flemming Jeppesen)
– Og ja, det var hårdt at skulle forlade dem, men så snart jeg trådte ind i teltet, kunne jeg fokusere på noget andet. Jeg lagde savnet fra mig. Der er ikke plads til det, hvis man vil præstere, fortæller den lattermilde kvinde, der er fyldt med taknemmelighed til sine forældre.

Mia fra ”Den store bagedyst” kom med på et afbud
Når Victoria ikke passer børn eller studier, har hun travlt med sit lille firma.
– "Smovs" er min kageforretning. Jeg bager kager til større begivenheder. Små petitfours og bryllupskager. Det startede med opfordringer, og så fandt jeg ud af, at jeg godt kunne lave kager til 300 mennesker, uden at det er et problem, slutter "Den store bagedyst"-deltager.