Gustav tilbage hos kæresten: Vi havde lige en pause på en uge

Gustav Salinas med kæresten Niels, der går under kælenavnet Mulle.

Gustav Salinas med kæresten Niels, der går under kælenavnet Mulle.

Foto: Thomas Laursen

I september afslørede Gustav Salinas, 28, at han var blevet single

Men da den farvestrålende realitydeltager i starten af oktober gik på den røde løber til gallapremieren på "Team Albert", afslørede han over for SE og HØR, at han igen var kæreste med Niels på 20. 

- Vi er sammen igen. Jeg kunne ikke overskue at gå ud at date igen, fortalte Gustav i SE og HØR nr. 41. 

- Nogle gange tror man, græsset er grønnere på den anden side, og det er det ikke, slog han fast. 

Og i en ny YouTube-video, der bærer titlen "MØD MIN KÆRESTE!", taler fitnessguruen også om deres parforholdspause. 

- Vi har boet sammen, så havde vi lige en pause på en uge. Vi havde lige en krise, og der må man bare erkende, at nogle ikke kæmper for kærligheden, og det gjorde vi, fortæller Gustav i videoen. 

- Og nogle gange så har man kriser, og dem skal man overkomme. Og der havde vi en krise, fordi jeg arbejdede rigtig meget, du arbejder rigtig meget, og så har man det med ikke at forstå hinanden, forklarer Gustav.

- Vi havde i hvert fald nogen..., siger Gustav, og Niels aka Mulle fuldender hans sætning:

- Uenigheder. 

I videoen, der er filmet i anledningen af deres 1-års dag, fortæller parret også om, hvordan de mødte hinanden, og hvordan deres hverdag sammen er. 

Se Gustav og Niels i videoen herunder - artiklen fortsætter under klippet: 

Tilbage i september annoncerede Gustav ellers på sin Facebook-profil, at han var blevet single

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget. 

- Jeg vil helst selv sige det, inden det kommer fra andre. Mulle og jeg har haft nogle fantastiske måneder sammen, og vi har nydt vores tid sammen i fulde drag. Men vi har valgt at slutte vores forhold, men er stadig gode venner. No hard feelings mellem os, skrev Gustav Salinas dengang på sin Facebook-profil.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Det var tilbage i december 2017, at Gustav gjorde det officielt med sin nye fyr.  

Det skete, da han var til premieren på "Star Wars - The Last Jedi", og her kunne han fortælle, at det nu var officielt mellem ham og en ung fyr.

- Jeg har besluttet mig, at nu siger vi, at vi er kærester, fortalte Gustav til SE og HØR.

Beslutningen, om at de nu skulle kalde sig kærester, kom efter, at Gustav blandt andet havde vist sin nye flamme frem på Snapchat. 

Ved premieren fortalte Gustav også, at hans 20-årige kæreste hed Niels. 

Da Gustav ugen før afslørede, at han havde fundet en ny fyr, fortalte han også, at han havde mødt ham på Facebook. Noget han ikke var helt stolt af. 

– Jeg har mødt ham på Facebook. Han skrev til mig. Han var meget offensiv og skrev, at vi skulle mødes. Så skrev jeg, at det havde jeg ikke tid til, og så skrev han, at det skulle vi, og så mødtes vi, fortalte Gustav dengang. 

Faktisk skete det ofte, at fyre skrev til Gustav på Facebook.

- Der er mange, der skriver til mig. Der er bare ikke mange, jeg svarer, fortalte Gustav. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close